Klik her for at komme til gomotion.dk
Hjælp til nybegynderen:
Jeg er en sværvægter på 117 kg, som langt om længe har sat sig målet for at smide nogle kg.
Jeg er begýndt at cykle 3 x 2 timer om ugen og går derudover de andre dage min 2 timer.
I og med jeg er sømand og snart ikke har min cykel til rådighed, tænkte jeg på og begynde og løbe. Hvor meget skal man lægge ud med, for ikke at overbelaste bentøjet. Jeg har tidligere haft skinnebensbetændelse og skulle gerne undgå dette igen.
På forhånd tak - den rådvilde!
For at undgå skinnebensbetændelse, skal du starte med at investere i et par
kvalitetsløbesko og undgå for meget løb på hårdt underlag. Hvis du kan finde
en forretning der foretager en gratis løbestilsanalyse på løbebånd, vil det
være en fordel.
Start derefter med at vænne bentøjet til at løbe. Løb med lav intensitet og
skift gerne mellem løb og gang. Du kan senere begynde at skrue intensiteten
op. En generel regel siger, at man højst må øge træningsmængden med 10% pr.
uge - så lad være med at forcere i starten.
Når du mener du er tilvænnet kan du følge denne træning
Den handler godt nok om vinterløb, men gælder generelt. Se her >>
Tom Knudsen
Klik her for at komme til gomotion.dk