Klik her for at komme til gomotion.dk

Jeg er en pige på 32, der har et træningsprogram som følger: Mandag og onsdag - aerobic, tirsdag og torsdag - styrketræning og evt. lørdag el. søndag - styrketræning. Får kroppen mulighed for hvile, når træningen deles op på ovenstående måde eller vil jeg få en mere optimal træning ved at holde f.eks. onsdag fri. På forhånd tak.

Hej Pia Alt efter hvor længe du har trænet, så ser det meget fornuftigt ud. Du har mindst to hele dage fri til restitution. Et problem kan måske være hvis du træner søn, man, tirs, ons og tors i træk. Man kan variere de enkelte enheder på mange måder og du kan evt. prøve dig frem og se om du føler dig mere oplagt hvis du får onsdagen fri i stedet for en anden dag. Du kan også vælge en model der siger, at hvis du træner søndag i stedet for lørdag, så skal onsdag være fri ugen efter. Det er altid meget godt, at se ugen som et som et konstant fortløbende 7-dages forløb og ikke bare fra mandag til søndag. Et forløb hvor man uden at tænke over det træner søn, man, tirs, ons, tors og lør og har så pludselig seks træningsdage i en 7 dages periode. Tre gange styrketræning om ugen er måske lidt meget hvis du kører det samme program, men igen er det afhængigt af hvor længe du har trænet. Du kan her forsøge dig med forskellig variation, så du ikke stresser de samme muskler for meget. Med venlig hilsen Tom G. Knudsen

Klik her for at komme til gomotion.dk