Klik her for at komme til gomotion.dk

I maj 1999, ved volleyball-træning, rev jeg mit korsbånd i højre knæ over. Siden har jeg deltaget i den almindelige genoptræning på Aalborg sygehus og samtidig cyklet en del for at opbygge muskulaturen omkring knæet igen. Nu overvejer jeg så at genoptage volleyball-træningen, men jeg er lidt i tvivl om, hvilke forholdregler jeg skal tage og evt. hvilket skinner der kan med at stive knæet af - uden at det går ud over bevægligheden i knæet. Samtidig kunne jeg godt tænke mig at vide, hvor stærkt er knæet (ca) sammenlignet med før skaden. Med venlig hilsen Steffen Sandgren

Til Steffen. Du bør ikke deltage i volleyball-træning i fuldt omfang, før du kan løbe igennem, vende, ændre retning, finte eller sætte af i spring uden at mærke smerte. Det største problem for dig er nok at du kan få problemer med at være helt tryg ved dit knæ. " tør du stole 100 % på det ? " Du bør kunne gennemføre normal træning uden gener og føle dig helt tryg ved dit knæ før du deltager i konkurrencer. M.h.t. skinner er det en måde hvorpå du kan forcere din deltagelse i volleyball og det mener jeg er uhensigtsmæssigt. m.v.h. Arvid Hansen

Klik her for at komme til gomotion.dk