Klik her for at komme til gomotion.dk

Da jeg var ude og løbe Eremitageløbet , så ca. efter en km. fik jeg ondt i begge skindeben , ligesom om der var nogle der havde sparket mig over dem. Er det seneskind betændelse, jeg pludseligt har fået , da jeg stadig en uge efter har meget tunge ben ?

Skinnebensbetændelse, eller shinsplint som det også kaldes, opstår oftest som en belastningsskade af muskulaturen på indersiden af skinnebenet. Muskulaturen her skal stabilisere bagfoden og bremse fodens nedslag under løb. Hvis bagfoden falder for meget indad (overpronerer) eller din løbesko er slidt eller ikke stabil nok, vil belastningen af muskulaturen øges. Og især i et tilfælde som E-løbet, hvor de flesteløber lidt længere end de måske er vant til. Løsningen på problemet er altså først at få checket dine løbesko. Lad en specialforretning se efter om de passer til dine fødder, løbestil og andre behov. Hvis du overpronerer vil en mere stabil sko vil oftest afhjælpe symptomerne. Hvis udskiftning af løbeskoen ikke løser problemet, kan du få fremstillet et par fodindlæg, der kan korrigere bagfoden op på plads. Dette mindsker også belastningen på muskulaturen. Så fat mod. Du skal nok komme ud at løbe igen Venlig hilsen Thomas Kaiser

Klik her for at komme til gomotion.dk