Klik her for at komme til gomotion.dk

Hej. Jeg har ondt foran på brystet og bagved på ryggen. Er blevet røngtenfotograferet,har fået undersøgt hjertet,været ved kiropraktor,undersøgt lunger og intet har kunne vise hvad der er galt. det stråler også ud i armen, hver gang jeg laver noget.Jeg er ved at blive desperat over at skulle have smerter hele tiden. Normalt dyrker jeg meget sport bla. tennis damefodbold cykling spinning badminton. Jeg er normalt en der kan klare alt, så det er et kæmpe problem for mig. Jeg har tidligere spillet 40 kampe på det danske landshold i damefodbold så jeg kender min krop ud og ind og har altid plejet den godt. Jeg er blevet 49 år, men det skulle jo normalt være sådan at man var færdig med at dyrke sport.Nu kan jeg dårligt gå med min hund uden det at det gør så ondt at jeg må stoppe. Jeg har som sagt prøvet alt både med læger og sygehus så nu prøver jeg om i har et godt råd. Venlig hilsen Kirsten Fabrin.

Til Kirsten. De symptomer du beskriver støder vi af og til ind i på vores arbejde som praktiserende fysioterapeuter. Min første tanke er at dine symptomer stammer fra nogle overbelastede muskler bagpå ryggen mellem skulderbladene. Herved opstår der nogle aktive triggerpoints som giver anledning til udstrålende smerter i bryst og arm. En anden mulighed er at dit nervesystem ud i armen er blevet for stramt og derved udløses ubehag ud i armen. Opsøg en fysioterapeut i dit område med kendskab til ANT( abnormal nerve tension) samt kendskab til rehabilitering af skulderskader. Med venlig hilsen Arvid Hansen

Klik her for at komme til gomotion.dk