Klik her for at komme til gomotion.dk
Hej,
jeg cykler meget, men har i den seneste tid haft en fornemmelse af, at jeg bliver overbelastet. Der er ømhed i både lår, balder og ryg. Jeg er 52 år. Er der noget kosttisskud, som kunne være gavnligt? For jeg skulle jo gerne blive ved med at holde formen.
Ømheden starter allerede efter 100 meter, men aftager så.
Venlig hilsen
K. Hansen
Til Kirsten Hansen
Min første tanke er at du skal overveje om du cykeltræner for meget. Det er vigtigt din krop får lov til at restituere, d.v.s. genopbygge efter hvert træningspas. Nu ved jeg jo ikke hvor meget du cykler og hvor lange dine ture er. Generelt kan man gå ud fra at et længere træningspas på 3-4 timer med en puls på 70-75 % af max. kræver 1-1½ dags restitution for at man er 90 % restitueret. 2-3 dage før man er 100%restitueret.
For kortere ture 1-2 t. ( alt afhængig af i hvor god grundform man er i ) med en intensitet på 70-75 % kræves der 6-8 t. før man er 90 % restitueret og ½ - 1 dag før man er 100% restitueret.
Hvis du laver dit næste træningspas for tidligt vil du langsomt og sikkert nedbryde din krop og du er på vej til en overbelastningsskade.
Sørg for at have kulhydrater i form af flydende væske samt rosiner og bananer med på træningsturene. Husk at tanke dine kulhydrat depoter op umiddelbart efter hvert træningspas. Det gør du ved at indtage hurtigtoptagelige kulhydrater i form af rosiner, franskbrød med honning og cola.
Til aften spis rigeligt med pasta, ris og kartofler for at fylde depoterne op om natten.
Din muskelømhed kan du måske afhjælpe ved at lave grundige strækkeøvelser.
Få evt. din cykelforhandler til at checke om din cykel er indstillet korrekt til dig. Saddelhøjden er vigtig og længden frem til styret er vigtig for at du sidder optimalt.
Med venlig hilsen
Arvid Hansen
Klik her for at komme til gomotion.dk