Klik her for at komme til gomotion.dk

Jeg er 51 år, aktiv motionstennisspiller, dvs. 3 gange om ugen, men fik så pludselig smerter i venstre ben. For at gøre en lang historie kort, så viste det sig efter scanning at være en diskusprolaps. Diverse overvejelser førte til, at forsøge med fysioterapi nogle måneder. Øvelser, massage osv. Og pludselig begyndte min venstre hånd at sove i tide og utide. Min mistanke går imod disse øvelser, især kropshævninger, for det var ca. samtidig, det startede. Nu er jeg ophørt med denne øvelse - men min hånd sover stadig, men jeg har opdaget, at jeg kan stoppe det ved at dreje hovedet til højre ! Når jeg drejer det tilbage igen, starter denne prikken i hånden omgående - som en ON/OFF knap! Jeg må jo have styr på min diskusprolaps først og fremmest, og måske forsvinder dette nerveproblem sammen med prolapsen. Men er det godt nok? Er det skadeligt at have en nerve i klemme konstant i flere måneder? Bør jeg forsøge at få dette problem behandlet sideløbende? (fysioterapeuten har anvist nogle strækøvelser til formålet, men ingen effekt endnu)??

Til Preben S. Denne on-off knap du beskriver skal selvfølgelig sættes ud af spil. Opsøg en kiropraktor og få manipuleret din nakke . Det er sandsynligt en hvirvel der er låst. Det kan også være en stram muskel, men det er der jo styr på hos din fysioterapeut. Med venlig hilsen Arvid Hansen

Klik her for at komme til gomotion.dk