Klik her for at komme til gomotion.dk

I et tidligere svar fra Brevkassen skrev "Tom Gruschy Knudsen" dette: For at få en stram mave vil jeg foreslå at du træner mavemusklerne mere intensivt. Højere belastning og færre gentagelser. Husk også at træne de skrå mavemuskler og ikke bare de lige ved almindelige sit-ups. Den intensive træning kan også være med til at øge din forbrænding efter træningen. På samme måde vil jeg foreslå at du træner intensiv konditionstræning for at øge din forbrænding. Dette vil ligeledes kunne øge forbrændingen efter træningen. Den intensive konditionstræning vil samtidig få dig i bedre form, så du kan træne hårdere og dermed forøge dit energiforbrug under træningen. Så er mit spørsgmål... Hvordan træner man egentligt mavemusklerne mere intensivt? (hvilke øvelser bør man bruge) PS. Jeg er 15 år og har ikke lige råd, eller for den sags skyld tid, til at gå i styrkecenter, så kan man lave øvelserne hjemme???

Hej Steffen Ja det jeg mener er, at i stedet for at træne sig op til at kunne tage flere og flere mavebøjninger, skal man øge belastningen så man stadig tager det samme antal men med en højere vægt. Hvordan man gør dette i praksis er der flere eksempler på. Dels betyder det noget hvordan man holder sine arme. Man kan øge belastningen ved at flytte armenes tyngde op over hovedet eller man kan tage noget belastning på brystet eller bag nakken. Dette kan være en håndvægt eller en sandsæk - eller det kan være at en 2 liters sodavandsflaske med vand eller sand er nok. Man kan også på forskellig måde gøre øvelserne sværere ved at ændre på benenes stilling. Er benene fikseret er det nemmere at lave sit-ups end hvis benene holdes lige op i luften. Du kan se forskellige eksempler på øvelser i vores nye billedserie her: http://www.gomotion.dk/pe1.asp?p_id=202&page=1 Hilsen Tom

Klik her for at komme til gomotion.dk