Klik her for at komme til gomotion.dk

Et par spørgsmål: 1. Jeg kan godt lide at løbe en tur, men nu går vi vinteren i møde, og jeg føler mig ikke så sikker i at løbe, når der er frostvejr og glat på vejene. Jeg har en ministepper, men hvor lang tid skal jeg bruge på den i forhold, for at opnå samme effekt/forbrænding som ved en løbetur? 2. Jeg vil også meget gerne styrketræne, for at stramme op på f.eks. mave, baller og lår, men har ikke råd til at gå i dyre motionscentre. Hvor lang tid og hvor tit skal man styrketræne, før man burde se en effekt af træningen? Jeg har desværre en tendens til at opgive for hurtigt, fordi jeg ikke har nogen idé om, hvor meget og hvor lang tid jeg skal blive ved. Håber I vil besvare mine spørgsmål, så jeg kan komme ordentlig igang, og ikke mister modet for hurtigt :o)

Hej Janni Til dit første spørgsmål kan jeg svare, at du skal bruge lige så lang tid på stepperen hvis du arbejder med den samme intensitet. Hvis du har et pulsur, kan du arbejde med den samme puls som når du løber. Men hvis ikke du kan presse dig selv ligeså meget på stepperen så må du arbejde i længere tid for at opnå den samme grad af forbrænding. Er du kun halvt så presset - eller din pulsbelastning svarer kun til den halve intensitet så skal du være igang dobbelt så længe. Mht. effekten af træningen på konditionen, så falder den til gengæld meget når intensiteten sænkes og her er dobbelt så lang tid ikke nok til at kompensere. Men hvis du kan lave noget intervalstep med meget høj intensitet, så der det til gengæld meget effektivt. Til dit andet spørgsmål er der kun en ting at sige - tålmodighed skal der til! Men du kan sagtens lave noget effektiv træning derhjemme, med din egen kropsvægt og evt. med lidt "hjemmeredskaber". Hvor lang tid der går, er umuligt at sige. det kommer an på hvad du forventer og hvor stor indsats du yder. Men en ting er sikkert - hvis du starter nu og bliver ved, så kommer der resultater på et tidspunkt. lad træning være en vane og ikke en pligt! ;-) Med venlig hilsen Tom G. Knudsen

Klik her for at komme til gomotion.dk