Klik her for at komme til gomotion.dk

Hej Jeg er en mand på 38 år og fodboldspiller. Jeg døjer med en tilbage vendende krampeagtig tilstand i læg regionen, eller lige under. Altså ikke selve lægen men den lange stykke ned til ca. 10 cm over achillessenen. Jeg tror ikke det er en fibersprængning fordi det kommer ligesom snigende efter 10-15 min. aktivitet. Efterfølgende er der meget ømt i området. Efter ca. 4-5 dage kan jeg igen forsøge at løbetræne, men resultatet er som regelen det samme. Kan det være en betændelsestilstand ? Jeg løber/spiller med hæleindlæg på.gr.af en meget høj vrist. Har i et svaret på hvordan jeg kommer af med dette. Og er der evt. nogen medicinsk behandling ? (ibrubrufen el.lign). Tak for en god hjemme side. Tak for en god hjemme side.

Kære Steen Krampelignende smerter i læggen kan opstå af mange forskelliger årsager. Den mest sandsynlige er nok, at du i dine fodboldstøvler får mange belastninger op gennem din fod og underben. Især på hårde baner vil dette kunne være tilfældet. Selvom du har en høj svang, kan det være, at du falder for meget indad i din bagfod. Og her hjælper et hælindlæg ikke. Istedet kan du i første omgang forsøge med et færdiglavet stødabsorbende indlæg med svangløft, og se om dine symptomer letter. Hvis dette er tilfældet, kan du få fremstillet et par rigtige dynamiske indlæg til dine fodboldstøvler. Endelig kan det tænkes, at du har noget arvæv siddende i muskel-seneovergangen fra en gammel fiberskade. I så fald kan du kontakte en fysioterapeut, som vil kunne hjælpe dig med dette problem. Jeg håber disse forslag vil kunne løse dit problem. Ellers må du få foretaget en analyse af dit løb, for at afklare årsagen. Venlig hilsen Thomas Kaiser Bandagist og fysioterapeut

Klik her for at komme til gomotion.dk