Klik her for at komme til gomotion.dk

Kan se mit problem linger lidt de de flere andre også har - har taget 3 kg i løbet af de sidste måneder. Synes jeg følger flere af de råd I giver, men mangler nok det sidste. Arbejde fra 3.30 til 11.30 ca. dvs. jeg starter med 1-2 portiner kl 3 om natten og spiser så 2-3 rundstykker(er bager) med hindbærmarmelade i alt i løbet af dagen. Når jeg kommer hjem spiser jeg enten 2 boller el. havregryn/cornflakes til middagsmad inden jeg sover 1 ½ for at stå op og løbe. Ja resten af dagen er som alle andres. Mit spørgsmål er så - Spiser jeg for meget først på dagen ? synes jeg går og er lidt sulten især hvis jeg prøver at eks springe et rundstykke over. Ja træner løb 5 dage om ugen(marathontræning) og styrketræning en gang om ugen. Var for et lille år tid siden udefor jeg tabte mig ikke farlig meget pga jeg tit løb når vi spiste aftensmad - dvs 6 kg mindre end nu. Så ja vil somsagt gerne tabe mig 2-3 kg pt 69 kg. 182 høj, men vil helst ikke ende som den gang - blev træt osv. Nogle gode råd udover dem der er givet ? PÅ forhold tak, man kan let blive forvirret :-) synes jeg. VH Katrine Ps: - Får du 1,5g protein/kg kropsvægt, som du burde? (Du dyrker meget sport, og derfor har du et større behov for protein) - Spiser du mange kulhydrater om aftenen? (Jeg vil anbefale, at du i vægttabsperioden begrænser dit kulhydratindtag i de sene aftentimer. Hvis du kommer sent hjem kan du fx spise grøntsager og /eller kartofler. Spis rigeligt med proteiner til dette måltid) Protein ? Hvor får jeg det fra evt ? Pasta er vel kulhydrat ik ? så undgå det ? men ja skal vel bruge det til de lange ture - hvad skal jeg tro ?

Hej Katrine Jeg kan godt forstå, at du bliver forvirret. Den vejledning jeg giver er baseret på de oplysninger, den enkelte skriver til mig. Det kan derfor godt være svært, at overføre andres svar til sig selv. Det en god idé, at skrive til mig med egne oplysninger, som du netop har gjort. Jeg ved ikke, hvad dine 1-2 portioner, som du spiser kl. 3.00, indeholder. Jeg går ud fra, at der er en slags morgenmad. Dine næste måltider består af rundstykker. Ud fra dine oplysninger får du ikke for meget mad først på dagen. Jeg vil anbefale dig at spise mere fiberrigt. I stedet for dine rundstykker kan du fx. spise knækbrød eller rugbrød. Når du køber knækbrød skal du kigge efter fiberindholdet. Jeg kan anbefale Falu og WASA SPORT. Begge produkter har 16g fiber pr. 100g. Hvis du vælger kulhydrater, som indeholder fiber, kan det måske gøre, at du ikke går, og føler dig småsulten. Fiber finder du i : groft brød, rugbrød, havregryn/grød, frugt, grøntsager, knækbrød etc. Jeg anbefaler, at du varierer ved at komme kødpålæg på i stedet for hindbærmarmelade, dermed får du tilført ekstra proteiner til din kost. Du skal være opmærksom på fedtindholdet. Gå efter pålæg, med max 3g fedt pr. 100g. Danmarks Idræts - Forbund anbefaler inden for styrke - og hastighedsidrætsgrene et proteinindtag ml. 1.2-1,7 g protein/kg kropsvægt/dag. Proteiner får du igennem: Oksekød, fjerkræ,fisk,mælk,kvark,æg,ris, pasta, broccoli,ærter, hvide eller brune bønner, etc. En god og effektiv måde at få proteiner på, er at spise rødt kød, fisk eller fjerkræ, da der er op til 22g protein pr. 100g. Det er også vigtigt at få proteiner fra andre kilder, for at få dækket alle behov. Jeg kan læse, at du er i tvivl vedr. punktet omkring kulhydrater fra mit svar til Johnny. Jeg skriver IKKE, at Johnny fuldstændig skal undgå kulhydrater. Min erfaring er dog ,at mange i de sene aftentimer spiser/drikker mange kulhydrater, og dermed får en masse unødige kalorier. Det kan derfor for nogle have en væsentlig betydning at omlægge kulhydratindtaget. Du har fuldstændig ret i, at kulhydrater er utrolig vigtige i forhold til, at have energi nok til at opretholde en optimal løbetræning. Alligevel anbefaler jeg gerne kulhydratindtaget i de sene aftentimer begrænses, i den periode vægttabet står på. I stedet anbefaler jeg, at kulhydraterne primært spises tidligere på dagen. Jeg håber du er mindre forvirret nu. Du er naturligvis velkommen til at skrive igen. Hilsen Christina

Klik her for at komme til gomotion.dk