Klik her for at komme til gomotion.dk

Hejsa Jeg er en pige på 23 som spiller fodbold. Som suplering træner jeg i fitnessdk (løb og styrketræning). Jeg er ret i tvivl om hvad der er fornuftigt at spise før og efter træning/kamp Og hvor lang tid før og efter. (jeg skal ikke tabe mig). Det er nemlig det, at jeg først er færdig med træning ved 20tiden. Jeg har ikke lyst til at spise lige efter. Ved også det er bedst at spise noget for at restituere, så jeg kan træne næste dag. Men jeg er bange for at spise så sent om aftenen og dermed tage på. På forhånd tak. Hilsen Rinna

Hej Rinna For både den almene befolkning og idrætsudøvere gælder det, at den daglige kost har størst betydning for hvad den enkelte kan præstere, det gælder om at få dækket sit behov for energi og næringsstoffer. Det gøres letteste ved at spise 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider om dagen. Den daglige kost skal være varieret og indeholde mange kulhydrater i form af groft brød, mange forskellige grøntsager, kartofler, ris, gryn og frugt. Protein i form af kød, fisk og æg, og fedtstof i form af vegetabilske olier. Hvad skal du drikke og spise før og efter træning: Før træning: spis et kulhydratrigt måltid 3-4 timer før træning f.eks en kyllingesalat med ris, mange grønsager og groft brød til, og evt. 3-5 min før start af træning kan indtages let optageligt kulhydrat f.eks en honning mad, en banan, rosiner eller flydende kulhydrater, så som tynd saftevand (6-7 % sukkerindhold) Efter træning: musklerne er optimalt indstillede til at lagre glykogen, derfor anbefales det at indtage nogle let optagelige kulhydrater, så som rosiner, banan, saftevand, sodavand, en honning mad straks efter træning. Efter 1/2-1 time efter træning spises et større kulhydratrigt måltid som både indeholder let og langsomt optagelige kylhydrater i form af groft brød, gryn og grønsager. Du tager ikke på ved at spise efter træning, men det er vigtig at du får fordelt dine 6 måltider, så de passer til din træning. Jeg vil foreslå at du spiser et stort mellemmåltid før træning og siser din aftensmad efter træning. Med venlig hilsen Tina

Klik her for at komme til gomotion.dk