Klik her for at komme til gomotion.dk

Jeg løber ca. 3 gange om ugen omkring 5 km hver gang, men jeg får tit hovedpine af at løbe. Jeg sørger selvfølgelig for at min væskebalance er iorden inden jeg løber, men alligevel for jeg hovedpine som tangerer migræne. Det er ved at tage lysten til at løbe fra mig. Jeg synes ikke selv jeg spænder når jeg løber, men jeg mangler ideér til hvad jeg kan gøre anderledes. Jeg løber dels i skoven, dels på asfalt. Min egen læge vil ikke rigtig gøre noget ved det. Håber I har et godt råd til hvad jeg kan gøre. Med venlig hilsen Kirsten

Til Kirsten L. Hovedpine opstår nogle gange som følge af at løbeskoene ikke støddæmper nok. Er de mere end 600 km. gamle er det værd at overveje at skifte dem. Hvis ikke din læge har checket dit blodsukker og dit blodtryk synes jeg du skal få det gjort . Til slut vil jeg foreslå du næste gang kun løber 3 km. for at vurdere om hovedpinen så er anderledes. Løb ikke hurtigere end at du kan løbe og snakke samtidig. M.v.h. Arvid Hansen

Klik her for at komme til gomotion.dk