Klik her for at komme til gomotion.dk

Hejsa! Det her spørgsmål retter sig om hvilken motion jeg nu kan ty til... Jeg er så velsignet med at være fuld hybermobil i alle led.. og har lige fået konstateret Nedfalden forfod og høj svang, som kræver indlæg, men heldigvis ikke er kronisk. De her ting gør, at jeg har besluttet at det Nord Shaolin Kung Fu (3timer ugentligt) jeg nu har dyrket i 1 år, må stoppe. Det går meget på smidighed og det har jeg jo som bekendt ikke brug for. Det er styrke og udholdenhed jeg har brug for. Jeg cykler også en del. Omkring 45km om dagen. Det er til og fra arbejde Nu flytter jeg meget tæt på mit arbejde, og jeg ved at det så ikke bliver til meget med min cykling. Jeg har prøvet styrketræning, men det dur jeg kun til om vinteren og jeg ville gerne finde noget mere varigt som både kan dyrkes ude og indendørs. Noget som ikke overanstrenger mine knæ, hofter, håndled, led og mine fødder. Jeg ved det er muskler der skal til at holde min krop på plads. Løb er usundt for mig… Der skal fart på. Det skal ikke være det samme. Jeg kunne godt tænke mig atletik, men et skævt stød til mine knæ er bar usundt og smertefulgt. Svømning ville vel være godt nok, og jeg elsker at svømme, men jeg har aldrig rigtig tabt mig at svømning. Desuden vil jeg hellere ha’ styrken ved at kæmpe lidt mere for det… Jeg kæmper sjældent længe i vand, jeg leger. Desuden kan jeg godt li’ tanken om at kunne forsvare mig så måske skal jeg bare finde en kamp relateret sport og dyrke noget styrketræning… men det tænder mig ikke helt… Men kan i give mig forslag, om noget der ville være sundt og gøre min hverdag mindre smertefuld, for ledsmerter forekommer, syns jeg, for tit.

Til Kamilla E. Den idræt du efterlyser skal give dig styrke,sved på panden , mindske dine smertefulde led og være sjov og tempofyldt. Sådanne idrætter findes der , problemet er at du har dine smertefulde led at tage hensyn . Mon ikke løsningen er en kombination af flere motionsformer. Et uge program kan se sådan her ud. 2 x styrketræning, 1 x spinning samt 1 x svømning + Evt. vandaerobic. Prøv det i tre måneder og tag så stilling til om du har fået det bedre. Med venlig hilsen Arvid Hansen

Klik her for at komme til gomotion.dk