Klik her for at komme til gomotion.dk
Jeg er en 24 årig pige. 167/57. Jeg vil gerne tabe ca 4 kg!!
Jeg arbejder som postbud og bevæger mig derfor en del især på trapper. Derudover løbetræner jeg 3 x om ugen (marathontræning), aorobic 2 x om ugen og svømmer 2 x om ugen. Går også en del ture. Jeg spiser 4 x om dagen men spiser en del frugt ind i mellem. Jeg spiser meget rugbrød, smør og fedtfattigt pålæg. Er begyndt at spise mere efter at jeg også træner mere, men synes ikke jeg spiser meget for meget. Jeg drikker ikke nok. Ved ikke om det har nogen indvirkning på hvorfor jeg ikke taber mig. Jeg tager dog heller ikke på mere. Men der er lige 4 kg jeg ikke ved hvordan jeg får af igen. De er kommet i løbet af sommeren. Kan du hjælpe mig?? Fx med råd om en kostplan??
På forhånd tak
Marlene
Hej Marlene
Du har oplyst din højde og vægt, som ligger inden for normal området.
Hvordan oplever du at de nye 4 kg sidder på din krop??
Ofte er der en tendens til at fokuserer på vægten istedetfor spejlet.!
Hvis du ikke selv kan vurderer om du har en høj fedtprocent eller om muskelmassen er blevet større, kan du i de fleste fitnescentre få målt din fedtprocent.
Fedtprocentmålinger er ideelle til at vurderer, om det er fedt, væske eller muskler der gør at vægten ændre sig.
Eftersom du er begyndt at træne mere, kan det godt betyde at din muskelmasse også er blevet større.
Når du beskriver hvad du spiser, skriver du, at du bruger smør. Det vil være en ide at skifte smør ud med en bedre fedtkilde, fx nødder, tidselolie eller "fede" fisk som laks o.s.v..
Læs også mit svar til Arne "Vil gerne tabe 4 kg" >>
Hilsen
Christina Kelstrup
Klik her for at komme til gomotion.dk