Klik her for at komme til gomotion.dk
I denne tid med snakken om pulstræning mv. er et "brændende" spørgsmål kommet mig på sinde ... hvorfor skal hvilepulsen tages om morgenen og eksempelvis ikke om aftenen, hvor man netop går til hvile?
Grunden til at man tager pulsen om morgenen, er for at få et udtryk for hviletilstanden.
Der stilles en række krav til dette:
- Man skal ligge ned i afslappet tilstand.
- Man skal være vågen, derfor tager man heller ikke pulsen under søvnen.
- Man skal være fastende, hvilket man er efter ca. 8 timers søvn.
- Rumtemperaturen skal være behagelig og omgivelserne skal være rolige.
- Kroppens hormonspejl skal være i ro, hvilket det er efter søvnen.
Du kan som eksperiment prøve at se hvordan din puls varierer mellem søvn, lige når du er vågnet, hvile midt på dagen efter frokost og om aftenen når du ligger dig i seng. Prøv også at se forskellen på pulsen liggende og stående.
Morgenpulsen er valgt for at få en standard som kan sammenlignes dag for dag.
Med venlig hilsen
Tom Knudsen
Klik her for at komme til gomotion.dk