Klik her for at komme til gomotion.dk
Jeg har et enkelt spørgsmål. Hvorfor påvirker styrketræning ikke vægten af hjertet?
Hej Rus
Styrketræning og udholdenhedstræning kan påvirke hjertet på to forskellige måder. Begge dele kan faktisk godt medføre at hjertet bliver tungere fordi det vokser.
Styrketræning - specielt statisk styrketræning - medfører at hjertet skal arbejde mod et meget højt blodtryk hvilket medfører at hjertet skal udvikle en meget stor styrke. Så ligesom musklerne bliver styrketrænet, bliver hjertet det også.
Styrketræning kan derfor medføre, at hjertets muskulatur bliver kraftigere og hjertet bliver tungere.
Udholdenhedstræning påvirker hjertet på en anden måde. Her bliver hjertets muskelceller strukket på grund af den store blodfyldning i de enkelte pulsslag. Dette medfører at hjertets kamre bliver større og kan rumme mere blod. Hjertet som sådan bliver altså større, men muskulaturen bliver ikke særlig meget kraftigere. Vægten af hjertet kan ligeledes stige.
Med venlig hilsen
Tom Knudsen
Klik her for at komme til gomotion.dk