Klik her for at komme til gomotion.dk

Hej Sportspoint.dk! Jeg skal i starten af september løbe et halvmarathon for første gang, hvortil jeg har fundet et udemærket træningsprogram. Alligevel kunne jeg godt tænke mig at udskifte en af træningsdagene med intervaltræninger, men antallet af meninger omkring dette er mange. Derfor ved jeg ikke rigtig hvad jeg - som begynder - skal forholde mig til. I øjeblikket løber ca. 30 kilometer om ugen - disse er fordelt på 4 gange, hvoraf den ene er fodboldtræning. Har I et godt forslag til nogle gode intervaller, hvor man gradvis arbejder sig op. På forhånd mange tak. Med venlig hilsen Henrik Furbo Jensen

Hej Henrik Ja der er mange idéer til hvordan intervaltræningen skal skrues sammen. Egentlig burde det ikke være så svært igen. Det hele handler i bund og grund om at træne hårdere end man kan når man løber kontinuerligt. En rigtig klassiker indenfor løb er at træne 1000m intervaller. Ikke fordi der er noget unikt ved denne distance, men den er nem at holde styr på. Man kan med det samme relatere tiden til andre distancer og det er nemt at beregne hastigheden. Her har man typisk 3 min pause mellem intervallerne. Pausen er dog ikke vigtig at holde præcist, det er vigtigere at være klar - både fysisk og mentalt - til næste interval. Så hellere længere end kortere pause! Det svære ligger i at fastsætte tempoet på intervallerne, men et godt udgangspunkt er en hastighed svarende til ens 5km tempo. Du kan starte men 3 x 1000m med 3-4 min pause og så arbejde dig videre derfra. Tom Knudsen

Klik her for at komme til gomotion.dk