Klik her for at komme til gomotion.dk
Davs.!
Jeg er en mand på 22 år, der søger lidt assistance til et træningsprogram/rutine.?
Jeg er normal bygget, 89kg, 184cm høj. I øjeblikket træner jeg 2-3 gange ugenligt + cykler ca 20km hver dag, dog ikke i sammenhæng med træningen. Når jeg træner er det 90-100% i ydelse igennem 3 x 10 rep. Er det forkert?
Jeg vil gerne trimmes i stedet for at blive meget stor (pumpet). Hvilken slags træning anbefaler i/du?
Det vil være en stor hjælp hvis i/du kan hjælpe mig med et træningsprogram.
På forvejen tak.
Mvh
Træneren
Din træning er skam fin 3 x 10 pes hvor man giver sig fuldstænding i den sidste er rigtig godt. Man kan skam sagtens variere træningen hvis du tror, at det er forkert altid at træne på samme måde. Du kan ex træne efter pyramideprincippet, hvor du ex træner 3 x 12-10-8-6 reps med stigende belastning.
Der er mange der beder om at blive trimmet fremfor pumpet, men hvad er forskellen? Jo mere muskelmasse man tager på, jo større bliver man. Så hvis du kun vil være trimmet skal du bare stoppe når du mener du har nået det mål. Der er ikke nogen form for træning der trimmer fremfor at pumpe. Du skal ikke være bange for pludselig at vågne op som Hulken en morgen. Det sværeste vil netop være at blive stor, da det kræver den største indsats.
I ordet trimme ligger vel også det at blive markeret og her er det kosten og din cykeltræning der kan hjælpe dig med at smide evt. underhudsfedt.
Det med at være pumpet er vist også bare et misundelsesudtryk. Bodybuildere "pumper" godt nok musklerne når de skal posere, men det er skam rent skært kød der er under huden.
Tom Knudsen
Klik her for at komme til gomotion.dk