Klik her for at komme til gomotion.dk

Hvor meget protein kan kroppen optage ad gangen? Ex: Kan der være en fordel i at spise 60 gr. protein til aftensmad hvis man styrketræner meget?

Hej Per Hvor meget protein kroppen optager afhænger af, hvor stor en proteinnedbrydning ,der er sket forinden. Det anbefales, at trænene personer indtager 1,2 - 1,7g/kg kropsvægt. Hvis du eksempelvis vejer 75kg, og indtager 1,7g protein pr. kg kropsvægt, skal du på en dag spise 127,5g protein. Du skal huske på, at protein ikke har en depoteffekt, ligesom kulhydraterne, der lagres i kroppen og kan gemmes til senere brug. Spiser du så meget protein, at kroppen ikke kan benytte det, er det ikke til nogen nytte. Hvis du generelt er i energiunderskud eller spiser for få kulhydrater i forhold til, hvad du forbrænder, vil det føre til større proteinnedbrydning end ellers.(kilde: Danmarks Idræts - forbund) En anden vigtig faktor, når det drejer sig om protein optag er den biologiske værdi. Den biologiske værdi siger noget om, hvor stor en mængde af proteinet, der kan optages af kroppen. Der er eksempelvis lavet et forsøg, hvor forsøgspersoner sættes på en proteinfri kost, men fuld energi - og nærringsstofdækning. Det betyder, at personerne er i negativ proteinbalance (kvælstofbalance) fra forsøgets start. Derefter forsøger man at oprette balancen med 2 forskellige levnedsmidler. Først med protein fra æg og dernæst med protein fra hvede. Proteinet fra æg bringer personen hurtigt i balance, hvorimod der skal langt mere hvedeprotein til før der opstår balance . (kilde:Human ernæring) Du kan lave en huskeregel for hvilke proteinkilder, der har den bedste biologiske værdi. Dermed sagt den størst optagelsesprocent. Reglen er: alt animalsk protein har den største biologiske værdi, hvorimod vegetabilsk protein har en meget ringe. En kombination af begge proteinkilder med hovedvægt på animalsk protein er at foretrække. Rent videnskabligt er det ikke afklaret om ekstra protein kan have en ekstra effekt i forhold til muskelopbygning og præstation. (kilde:Danmarsk Idræts - forbund) Jeg har personlig erfaring med, at 2g/kg kropsvægt har givet mig den største muskelopbygning / de bedste resultater. Proteinet havde dog ikke en positiv effekt, hvis jeg ikke sørgede for at få nok kulhydrater. Jeg har indtaget ml.20-40g protein over 4-5 gange i løbet af en dag. Jeg har især vægtet protein efter træning i form af en proteindrik. Jeg kan anbefale en proteindrik lige efter træning eller også skal du spise et proteinrigt måltid inden for 1 time efter endt træning. Jeg synes ikke, at du skal spise 60g, men sætte det ned til 40g. Spis hellere lidt ekstra proteiner igen 1½-2 timer senere. Hvis det er rene proteiner vil jeg anbefale dig at supplere med lidt kulhydrater, så optagelsen bliver optimal. Skriv igen, hvis du har brug for vejledning indefor proteinkosttilskud / pulver. Hilsen Christina Kelstrup

Klik her for at komme til gomotion.dk