Klik her for at komme til gomotion.dk

Mit spørgsmål går på hvormange kalorier man forbrænder når man går på trapper. Jeg har læst her i et svar, at man forbrænder ca. 17 Kcal/min ved hurtig gang på trapper. Jeg troede at forbruget var væsentlig højere. Så vidt jeg ved er definitionen på en joule "den energi der skal til at løfte 1 gram 1 meter" Det skulle give 1 Kjoule pr kg man løfter 1 meter. Hvis man vejer 70 kg og går op ad en trappe på en meter skulle man så ikke have forbrændt 70 Kj eller ca. 17 Kcal. Hvor er det at kæden hopper af i dette regnestykke? Mvh Frank Blensted

Hej Frank Kæden hopper af ved definitionen af en Joule. Joule (J) = Newton x meter (Nm). 70 kg = 700 N og løfter man sig så en meter, bliver det 700 J og dermed = 170 kalorier. Dette svarer til det ydre arbejde man udfører. Kroppens nyttevirkning ved almindelig gang er ca. 33%, hvilket vil sige at 33% af det samlede energistofskifte går til det ydre arbejde. (Der kan godt nok ikke defineres et ydre arbejde ved horisontal gang, men hvis man tilfører et ekstra ydre arbejde kan nyttevirkningen beregnes!) Ved gang op ad trappe må nyttevirkningen dog antages at være mindre - nok nærmere 25%. Det samlede energiforbrug er derfor 4 gange større, altså ca. 2800 J eller 667 kcal. Går man så med en hastighed, der svarer til at løfe sig lodret, på 25 m/min, bliver det til 17000 kalorier/min eller 17 kcal/min. Den lodrette hastighed vil dog i virkeligheden være mindre, da man også bruger tid og energi på at bevæge sig fremad. Jeg har lige gået op til 5. sal på 48 sek, hvilket svarer til ca. 20 m/min, så ... - helt tosset er det vel ikke. Når man så går ned af trappe udfører man præcis det samme stykke arbejde, men energiforbruget er betydelig mindre - og så kan man jo fundere lidt over det! Energiforbruget ved forskellige aktiviteter som trappegang kendes ved at man har målt iltoptagelsen og omregnet denne til effekt. Med venlig hilsen Tom Knudsen

Klik her for at komme til gomotion.dk