Klik her for at komme til gomotion.dk
hej ekspert panel
Jeg er 42, har trænet styrkeløft i ca 3½ år. Hvor gammel skal man være, før der ikke kommer forbedringer i styrken.
MVH BJARKE
Hej Bjarke
I princippet kan du forbedre din styrke gennem hele livet. Der er egentlig ikke nogen aldersgrænse hvor man kan sige, at du er for gammel til at træningen giver effekt. Men samtidig ved vi også at muskelstyrken falder gennem hele livet. Dette gælder dog i lang mindre grad for folk der træner styrketræning gennem hele livet. Man må derfor også forvente at evnen til at forbedre sig er mindre i forhold til yngre personer (hvis man forestiller sig de har samme udgangspunkt).
Den oplevelse af stagnation i styrkefremgangen som alle oplever hænger sammen med en form for træningsmætning. I starten er der stor fremgang, men efterhånden kræves der en større og større og mere og mere intens træningsindsats for at forbedre sig yderligere. Det kan igen tænkes at dette mætningspunkt indtræder hurtigere, jo ældre man er, men der kan ikke sættes et specielt alderstrin på.
Med venlig hilsen
Tom G. Knudsen
Klik her for at komme til gomotion.dk