Klik her for at komme til gomotion.dk
Jeg arbejder på en hjemmeside om ME/CFS på www.kronisktraethedssyndrom.dk og kunne godt tænke mig at vide, hvad der sker i raske muskler ved ekstrem udmattelse og hvilke konsekvenser det har hvis det fortsætter på længere sigt.
Vi oplever ved vores sygdom en ekstrem udmattelse og efterfølgende tilsyring af musklerne, og dermed en forværring med feber, kvalme, lind afføring eller diarre, hævede lympfekirtler, rød hals og andre følgevirkninger. Vi har, hvad vi selv har opkaldt vaskebrædtsmuskler, de er knudrede og virker som om de er fyldt med mælkesyre. Koncekvenserne af sygdommen er kørestol til os alle tre og for vores 16 årige datters vedkommende sengeleje i gennemsnit 18-20 timer dagligt. Vi blev syge efter en virusinfektion i 1995.
Hej Vivian
Der kan være tale om forskellige former for udmattelse af muskler.
1. Kortvarigt intenst dynamisk arbejde. Her udmattes musklerne sandsynligvis pga. ændret kaliumbalance. Det er smertefuldt og man tvinges til at stoppe efter kort tid. Efter få minutter kan arbejdet gentages og man kan fortsætte længe med at arbejde og holde pause skiftevis.
2. Kortvarigt intenst statisk arbejde. Forholdene er stort set de samme, men der er afklemt blodtilførsel og det føles derfor mere ekstremt. Ved gentaget intenst statisk arbejde kan man opleve kramper i musklerne.
3. Langvarigt dynamisk arbejde. Her udmattes musklerne pga. opbrugte sukkerdepoter og mekanisk stress. Man kan træne sin udholdenhed meget. Ved længere tids træning uden nok restitution imellem træningspassene, kan der ske en nedbrydning af muskelvævet.
4. Langvarigt statisk arbejde. Her vil der være en vis afklemning af blodgennemstrømningen og man udmattes ofte pga. smerte i musklerne (sikkert pga. ændret kaliumbalance). Ved gentaget langvarigt statisk arbejde ses ofte muskelinfiltrationer og spændte hårde muskler.
Muskler tager såmænd ikke skade af at blive trænet - heller ikke til udmattelse. Det kræver bare, at de får lov til at restituere. Undtagelsen er statisk arbejde gennem længere tid. Folk med arbejde der kræver statisk arbejde som syersker og kassemedarbejdere i supermarkeder kan have svære infiltrationer i nakke-/skuldermusklerne.
Som jeg har forstået kronisk muskeltræthed er det relateret til nervesystemet. I føler jer trætte efter kort tids arbejde, men det skyldes ikke selve musklerne. De fleste studier viser ingen forskel i rask muskulatur og muskulatur hos personer med kronisk træthedssyndrom. Jeg tror derfor, det er svært at drage paralleller mellem "almindelig" udmattelse og udmattelse hos personer med kronisk træthedssyndrom. Som du selv beskriver det oplever i en "tilsyring" af musklerne. Jeg tror dog ikke det er relateret til selve musklerne, da der jo kun er tale om kortvarigt arbejde. Følelsen er den samme som hvis man havde belastet musklerne til udmattelse normalt, men er nok knyttet til nervesystemet. De følgevirkninger der kommer efter jeres udmattelse er ikke knyttet til mælkesyre.
Lad mig dog slå fast, at jeg absolut ikke er ekspert på kronisk træthedsyndrom. Indenfor forskningverdenen er det også lidt af et "mysterie" og der skal afdækkes meget for at få fuld forståelse for sygdommen.
Tom
Klik her for at komme til gomotion.dk