Klik her for at komme til gomotion.dk

Hej Dorthe Jeg hedder Kenneth. jeg vil gerne have svar på hvad jeg skal spise før og efter træning, da jeg er sportsudøver på eliteniveau og gerne vil have de bedste resultater. jeg træner ca10-11 timer om uden fordelt på dage mandag til lørdag

Hej Kenneth, I den daglige kost skal du sørge for at få en varieret kost, hvor du bl.a. spiser: Magert kød, fjerkræ og fisk Masser af grove grønsager/bønner som kartofler, gulerødder, broccoli, majs, bønner. Masser af brød, pasta, ris, havregryn, müesli og ris Magre mælkeprodukter som: letmælks- og skummetmælksprodukter Mellemmåltider: Bananer, brød, rosiner Væske: vand, saft, juice og sportsdrik, skummetmælk eller kærnemælk. Dagen før vigtige træningspas eller konkurrencer: Her er det vigtigt, at du trapper din træning lidt ned og tænker på at spise ekstra mange kulhydrater. Det kan være en ekstra stor portion pasta eller ris, masser af brød og væske med sukker og bananer og rosiner som snack i løbet af dagen. Den første time efter træning: Den første time efter hver træningspas skriger muskler efter sukker. Især efter hårde træningspas eller konkurrencer er det vigtigt at fylde på med væske, sportsdrik, bananer og rosiner indenfor den første time efter endt træning. Tænk på at du bruger din krop meget og den skal have masser af brændstof for at kunne udføre arbejdet. Det er vigtigt, at du ikke fylder depoterne med masser af slik og sodavand, det vil give dig en masse sukker men ingen vitaminer og mineraler, som også er vigtige. Spis derfor bananer, rosiner, nødder, sportsbar som erstatning for slik. Der intet galt i at spise slik og drikke sodavand, det skal dog gøres med måde. God fornøjelse! Med venlig hilsen Dorthe Rasmussen

Klik her for at komme til gomotion.dk