Klik her for at komme til gomotion.dk

Hvad er forskellen på vegetabilsk og animalsk protein med hensyn til aminosyreprofilen? Er det noget med at de vegetabilske proteiner ikke er komplette og det er animalsk protein? Hvordan kan man dække sit proteinbehov ved at spise vegetabilske produkter - uden supplementerende indtag af pulver og lign.?

Hej Peter Protein består af en lang række aminosyrer. Heraf er der 9 essentielle aminosyrer som kroppen ikke selv kan danne. Det betyder at vi selv skal sørge for at tilføre disse gennem vores mad. Essentielle aminosyrer: Histidin Isoleusin Leusin Methionin + cystein Phenylalanin + tyrosin Treonin Tryptofan Valin Animalsk protein finder du i mejeriprodukter,kød,fisk,fjerkræ. Vegetabilsk protein finder du i f.eks bønner, linser, korn. Forskellen på vegetabilsk - og animalsk protein er mængden af de vigtige essentielle aminosyrer. Du kan gå ud fra madens biologiske værdi (BV). BV siger noget om, hvor stor en mængde af den protein madvaren indeholder der kan optages af kroppen. Animalsk protein har generelt en højere BV og dermed et højere indhold af essentielle aminosyrer. Levnedsmiddel BV Ris 73 Hvede 64 Bønner 58 Kål 40 Svinekød 74 Hønsekød 74 Æg 94 Torsk 82 Mælk 80 De forskellige aminosyrer bruges til noget forskelligt i kroppen. Nogen bruges til at gendanne/opbygge/vedligeholde muskler andre bruges til at danne hår/negle/sener ect.. Rent faktisk kan det betyde, at mangler du en bestemt aminosyrer, påvirker du kroppens evne til at f.eks. at opbygge muskler. Det kan derfor ikke siges tit nok, at det er vigtigt at spise varieret. Hvis du er vegetar, er det svært at få opfyldt alle behov for essentielle aminosyrer. Hvis du både er vegetar, og dyrker sport vil jeg anbefale dig at få vejledning af en diætist. Hilsen Christina

Klik her for at komme til gomotion.dk