Klik her for at komme til gomotion.dk

Hej Jeg er en mand på 32 og jeg løber meget. Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt mere om hvad "carboloading" er.

Hej Jens, Når du løbetræner forbrænder du glykogen og undersøgelser viser, at når du har lave glykogendepoter går kroppen på fedtforbrænding og det er så ikke længere muligt at opretholde det samme tempo. Derfor gælder det om at have så store glykogendepoter som muligt. Glykogendepoterne fylder man ved at spise kulhydrater: pasta, ris, grønsager, frugt, kornprodukter og sukker. En sammensætning af den rette træning med stigende belastning og den rette kost med masser af kulhydrater vil gradvis opbygge større glykogendepoter i dine arbejdende muskler, derfor er træningen en lige så vigtig del i at opbygge store glykogendepoter. Efter de hårde træningspas skal du huske at indtage sportsdrik, bananer og rosiner indenfor de første 2 timer efter endt træning. I ugen op til et maratonløb skærer du træningen ned til 50% af hvad du plejer og tænker på at spise masser af kulhydrater til alle din måltider. Til mellemmåltider kan du drikke sportsdrik, bananer, rosiner eller honningsmadder. Carboloading gør du ved at træne mindre i ugen op til løbet og spise ekstra mange kuldhydrater i denne uge. Dine glykogendepoter vil være fyldte som aldrig før og du er klar til at løbe maraton. Tidligere løb man en lang tur ugen før maratonløbet, spiste proteinholdigt i 3 dage for at tømme glykogendepoterne for derefter de sidste 4 dage at spise mange kuldhydrater. Denne form for carboloading er forældet og man ved i dag, at den rette træning og kost i den sidste uges forberedelse før konkurrencen fylder glykogendepoterne op på den bedste måde. Med venlig hilsen Dorthe Rasmussen

Klik her for at komme til gomotion.dk