Klik her for at komme til gomotion.dk
Jeg er 31 år og fik for 7 år siden fjernet ca 50 % af den udvendige menisk i det ene knæ.
Jeg har lige fået taget et billede af mit knæ og der er ikke nogle tegn på noget slidegigt (der er stor afstand mellem knogleenderne.) Mit knæ har det stort set godt.
Mit spørgsmål er : jeg kunne godt tænke mig at begynde at løbetræne men jeg er bange for at det slider for meget på brusken( vil gerne kunne gå når jeg er 50 år). Er løbe træning hårer ved knæet end fks. styrketræning eller cykling.
mvh.
Lars
Til Lars Lange.
Det at du mangler 50 % af din udvendige menisc er ensbetydende med du mangler noget af kroppens naturlige støddæmpning. Det må du så kompensere for i form af gode løbesko evt, supleret med en specialfremstillet støddæmpende sål. Få lavet en løbestilsanalyse så du er sikker på du ikke fejlbelaster din krop under løb.
Hvis din løbestil ellers er acceptabel mener jeg ikke dit knæ er mere udsat end hvis du cykler eller styrketræner. Det der selvfølgelig er mere belastende er stødene der forplanter sig op gennem kroppen. Jeg synes du skal starte med at løbe 3 x 5 min. hvor de 4 min. er løb og derefter fulgt af et min. gå pause. For hver uge øg da med yderligere 5 min. indtil du er oppe på at løbe i alt 30 min. øg derefter med 10 % pr. uge.
Læg mærke til hvordan dit knæ har det om morgenen når du har været ude at løbe dagen før. Hvis du begynder at få belastningssmerter om morgenen er det et signal om du skal løbe færre km. indtil du ingen smerter har.
I øvrigt er det en god kombination at supplere løbetræningen med cykeltræning. Ved at køre længere ture med en høj kadance suppleret med korte løbeture giver dig både udholdenhed og styrke.
M.v.h.
Arvid Hansen
Klik her for at komme til gomotion.dk