Klik her for at komme til gomotion.dk
Hei. Jeg undrer på om hva som er best: drikke f.eks. maxim før oppvarming/etter oppvarming: før et konkurannse løp (10km) eventuelt trening: intervaller og lignende. Jeg har hørt at det beste er under oppvarming? Stemmer dette?
På forhånd takk.
Generelt er der ingen grund til at indtage Maxim eller anden energidrik lige før træning eller konkurrence. Blodsukkeret skulle gerne være stabilt på dette tidspunkt. Man får derfor ingen yderligere effekt af at indtage energidrik, hvis blodsukkeret er optimalt.
Tværtimod kan det måske være en ulempe, fordi indtagelse af sukker (kulhydrat) øger blodsukkeret og dermed insulinniveauet.
Man skal derfor passe på med at indtage sukker den sidste halve time før træning og konkurrence. Det kan øge insulinniveauet og derefter når arbejdet begyndes, give anledning til et blodsukkerfald.
Insulin sørger for, at blodsukkeret kan optages til musklerne. Under arbejde undertrykkes insulinudskillelsen og optagelsen skyldes alene, at musklerne trækker sig sammen (kaldes kontraktionsinduceret glukoseoptagelse).
Problemet er, at starter man med at løbe med et højt insulinniveau, så får man en dobbelteffekt. Både den insulin der allerede er til stede i blodbanen og kontraktionerne sørger nu for optagelse. Man risikerer et kraftigt blodsukkerfald!
Begynder man først, at indtage sukker under arbejde, er det alene kontraktionerne der sørger for optagelse.
Med venlig hilsen
Tom Knudsen
Klik her for at komme til gomotion.dk