Klik her for at komme til gomotion.dk
Får jeg nok proteiner og kulhydrater?
Jeg er 30 år og løber 5-6 gange om ugen, hvilket bliver til ca. 50-80 km.
Til morgen mad spiser jeg cornflakes, med müsli og skummetmælk. Min frokost består af tre stykker rugbrød med hhv. kød- og figenpålæg. Middag er ofte pasta/ris, tærte samt magert kød. Hele dagen drikker jeg 1,5-2 liter vand.
Alligevel har jeg følt mig lidt "mat" på det seneste. Vil det være at "skyde gråspurve med kanoner", hvis jeg kontakter en diætist for at få lavet en generel kostvejledning. Og kender du i givet fald en sådan med forstand på idræt og kost?
Mvh.
Troels
Hej Troels
Dit valg af madvarer er godt. De har både kulhydrater og proteiner i sig, men om du får nok kræver at jeg præcist ved, hvor store mængder du spiser. Dog tror jeg, eftersom du skriver, at du kun spiser morgenmad, frokost og aftensmad, (d.v.s. 3 måltider på en dag) er i energiunderskud og dermed også kulhydrat - og proteinunderskud.
Jeg synes ikke at du overdriver når du overvejer at få professionel hjælp til at få tilrettelagt din kost. Det er utrolig vigtigt i forhold til præstation og skader at være lydhør overfor kroppens signaler.
Jeg har undersøgt, hvor du bedst kan få den rette vejledning. Du kan ringe til Team Danmarks testcenter, som ligger på Bispebjergshospital. Med mindre man er idrætsudøver for Team DK skal man selv betale for konsultationerne. Du skal ringe på tlf. 35 31 31 64
Hilsen
Christina Kelstrup
Klik her for at komme til gomotion.dk