Klik her for at komme til gomotion.dk
I en artikel "Pulstræning - Pulsen som testredskab." nævnes denne formel (300 sekunder × 100)/(sum af hjerteslag × 2) som kan bruges til at beregne hvor god form/kondition man har ud fra hvor hurtig pulsen falder efter belastning.
Konklusionen er at jo højere et tal formel giver = jo bedre kondition. Kan man generelt sige noget om værdierne, dvs. 30 = dårlig form, 40 = god form osv. ?
Kan jeg bruge formlen regelmæssig efter mine alm. løbeture 5-8 km som indikator for bedre/faldende form. I artiklen bringes formlen i forbindelse med en Harvard steptest.
Hej
I forbindelse med Harvards steptest er der angivet nogle generelle værdier for hvor god form man er i. Disse er:
Antal points: Din kondition:
Under 80 Dårlig
80-90 Acceptabel
90-100 God
100-110 Meget god
Over 110 Virkelig god
Værdierne tager dog ikke hensyn til alder, køn og forskel i maksimalpulsen som kan indvirke på resultatet. Samtidig kan disse ikke overføres til en evt. løbe- eller cykeltest hvor man bruger samme fremgangsmåde.
Det bedste er derfor, at vurdere sin egen værdi fra gang til gang. Bliver tallet højere er man kommet i bedre form, og omvendt hvis det falder.
Man kan bruge pulsfaldet efter en løbetur som indikator på formen. Jo hurtigere pulsen falder efter arbejde, jo bedre form. Men det kræver, at belastningen er den samme hver gang. Så du kan ikke sammenligne en hurtig løbetur med en langsom. Men har du adgang til et løbebånd, kan du indstille båndet på samme hastighed hver gang og løbe 5min og udføre testen.
Tom Knudsen
Klik her for at komme til gomotion.dk