Klik her for at komme til gomotion.dk
Hej jeg vil hører om du kan fortælle forskellen på bodybouilding og styrketræning.
Er der overhovedet forskel.
Hvis man skal tale om en forskel mellem bodybuilding og styrketræning er det, at formålet med styrketræning er at forøge muskelstyrken alene, men bodybuilding benytter styrketræning som middel til at opbygge muskulatur.
I bodybuilding er målet at skabe en krop der lever op til et specifikt ideal. Kroppen skal være makismalt muskuløs, men med en korrekt symmetri. Samtidig skal der være minimalt kropsfedt så musklerne fremstår markerede og synlige i mindste detalje. Midlet til at skabe denne krop er styrketræning af alle kroppens muskler kombineret med ekstrem diæt. Ofte træners der også kredsløbstræning for at øge forbrændingen og dermed nedbringe kropsfedtet. Bodybuilding er altså ikke et spørgsmål om styrketræning alene. Der findes mange forskellige styrketræningsmetoder indenfor bodybuilding, men fælles for disse er, at målet er at stimulere til maksimal muskelvækst.
Decideret styrketræning hvor målet er maksimal styrke adskiller sig ved, at der ofte er et funktionelt mål med træningen. En vægtløfter træner for at blive god til præcis sin sport, mens en håndboldspiller ønsker øget styrke for at kunne øge springhøjden og skudstyrken.
I modsætning til bodybuilderen ønskes der ikke nødvendigvis vækst af muskulaturen. I visse idrætter vil muskelvækst medføre øget vægt der kan hæmme præstationen. Ved at træne ekstrem intensivt med lang tid mellem de enkelte træningspas kan man alene øge sin styrke ved forbedret kontrol gennem nervesystemet. I modsætning til bodybuilderen ønsker man muligvis heller ikke at træne alle muskler i kroppen, men kun dem der skal benyttes i forbindelse med idrætten.
Det er i øvrigt en skrøne at bodybuildere ikke er stærke og at deres muskler blot er "pumpede".
Med venlig hilsen
Tom G. Knudsen
Klik her for at komme til gomotion.dk