Klik her for at komme til gomotion.dk

Er det muligt at forøge sin muskelmasse af betydning, samtidig med daglig intensiv løbe træning ? Jeg er langdistanceløber, og konkurrerer jævnligt. Jeg er godt klar over den lidt "uheldige" sammensætning af vægttræning og langdistanceløb, men er egentlig bare interesseret i om der overhovedt opnåes større muskelmasse ved jævnlig styrketræning samtidig med udholdenhedstræning? På forhånd tak !

Styrketræning og udholdenhedstræning af den samme muskel modvirker som regel hinanden. Så du skal ikke regne med at du kan forøge din muskelmasse i benene nævneværdigt. Hvordan det forholder sig med overkroppen er derimod noget andet. Egentlig burde det være muligt at øge muskelmassen her. Et andet aspekt når det gælder om at øge muakelmassen er om der er energi nok. Hvis man ikke indtager energi nok til kroppens behov er der for det meste ikke den helt store fremgang i muskelmassen ved styrketræning. På samme måde kan man forestille sig at intensiv løbetræning bruger en hel del energi og dermed er med til at hæmme muskelvæksten. Men effekten af styrketræning er stadig til stede, da du vil få al den nervemæssige effekt af træningen. dette kan også være af betydning for dit løb hvis du bruger træningen som supplement til løb. Med venlig hilsen Tom G. Knudsen

Klik her for at komme til gomotion.dk