Klik her for at komme til gomotion.dk
Jeg er en 46 årig motionsløber, kvinde i rimelig god træning. Jeg har gennemført et rædselsfuldt marathon, hvor jeg ved ca. 32 km fik kramper i ben og op i hofterne, så jeg ikke kunne løbe. Nu vil jeg gerne prøve igen og hvordan forbereder jeg mig imod kramperne. Hvad skal jeg indtage? Skal jeg indtage det under turen eller i dagene op til løbet? Hvad kan du råde mig til?
På forhånd tak Kate Lange
Hej Kate
Det er utrolig afgørende, hvad du foretager dig op til et marathon.
Dagene op til et marathon skal du sørge for at spise rigeligt af kulhydrater. Det kan være pasta, ris og brød.
Gerne op til 3-4g pr. kg kropsvægt
Under dit løb kan du drikke kulhydratrige drikke eller spise kulhydrat barer.
Hvis du under et løb drikker væske med sukker eller druesukker, kan du opleve, at det skvulper rundt i maven. Disse drikke skal igennem flere processer, før de kan bruges af kroppen som energi.
Vælg drikke, som indeholder maltodextrin. Det er kulhydrat der allerede er spaltet og kan benyttes af kroppen med det samme.
Protein har også en vigtig funktion, da det er med til at opretholde din muskelmasse. Jeg anbefaler, at du spiser mellem 1,2-1,5g protein pr.kg kropsvægt.
Go-motion.dk har en interessant artikel, som du vil kunne bruge i forhold til dine forberedelser.
Læs >> "Hvordan lader jeg op til en 10 km konkurrence?" skrevet af Dorthe Rasmussen
Held og lykke med dit næste marathon.
Hilsen Christina Kelstrup
Klik her for at komme til gomotion.dk