Klik her for at komme til gomotion.dk
Hejza! Jeg vil gerne vide hvad for noget mad der er flest proteiner i????? da jeg styrketræner, og så skal man jo have mange proteiner!kan gi´ et bud ville jeg være jer meget taknemmelig!
Hej Jeppe,
Alt kød, fjerkræ, fisk, mælk og ost har et højt indhold af proteiner. Inden for alle disse grupper gælder der dog det, at de fedtfattige produkter har det højeste indhold af proteiner. F.eks. indeholder skummetmælk et højere indhold af proteiner end letmælk. 100 gram kylling uden skind sammenlignet med 100 gram kylling med skind indeholder også mere protein.
Du styrketræner og har derfor et behov på omkring 1,5-2,0 gram protein pr. kg legemsvægt. Ved bl.a. at drikke 1/2 liter skummetmælk, 100 gram havregryn, 250 gram magert kød, 200 gram rugbrød på en dag, vil du alene igennem det indtage 88 gram protein. Hvis du vejer 90 kg vil dit behov være mellem 135-180 gram protein. Undersøgelser viser, at det ikke skulle være noget problem at få dækket sit proteinbehov gennem den daglige kost - netop fordi man som sportsudøver indtager mere mad for at få dækket sit energibehov. Det er klart hvis man indtager meget slik og sodavand, vil det være sværere at få dækket proteinbehovet. Man kan supplere kosten (mellemmåltider) med forskellige "powerbarer" eller drikke, som har et højt indhold af proteiner. Man skal dog være opmærksom på, at det er dyrt købte proteiner.
Med venlig hilsen
Dorthe Rasmussen
Klik her for at komme til gomotion.dk