Klik her for at komme til gomotion.dk

Provokeret af en bog jeg har lånt af en kollega prøvede jeg at tælle sådan nogenlunde hvor mange proteiner jeg får i døgnet og det blev ikke helt så mange som der foreskrives, der står at man skal indtage 1.2 g pr. kg kropsvægt og jeg kan på på en god dag svinge mig op til 40-50 g protein så det er ikke helt nok, faktisk langtfra. Jeg er 38 år, vejer pt. 74 kg, er 1.84 høj, løber ca 45 km om ugen, øger langsomt km tallet og bliver også mere opmærksom på kosten. Fedt er der ikke så meget af i kosten. Heller ikke meget kød men jeg er ikke vegetar så jeg vil begynde at spise noget mere (magert) kød + fisk. I øjeblikket taber jeg mig stille og roligt. Jeg vil gerne ned på omkring 70 kg. Det har jeg nogenlunde styr på. Hvad jeg ikke har styr på er hvor kritisk er det at ikke få nok proteiner, jeg mener hvad har det af konsekvenser? Hvad kan jeg forvente når jeg øger den daglige ration protiener til ca. 100g? Kortere restitution og færre problemer med skader? Bedre udholdenhed? Eller er der andet? Hvad sker der hvis ikke man får nok proteiner? P.S. Jeg har ikke kunnet finde svarene i bogen! Der står bare hvad man bør gøre)

Hej Jesper, Jeg tror ikke du skal bekymre dig så meget om du får nok proteiner. Du skriver du træner en del og det gør det derfor også nødvendigt for dig at indtage mere mad og dermed gør det lettere at få dækket dit proteinbehov. Ved f.eks. at drikke ½ liter skummetmælk, spise havregryn og groft brød, magert ost og pålæg og magert kød om aften, så burde det ikke være noget problem at få dækket proteinbehovet på 1.2 gram pr. kg legemsvægt. Det er klart hvis kroppen ikke får tilstrækkelig nok med proteiner, kan man ikke opbygge muskler. Men det er et sjældent fænomen, de fleste hårdt trænende idrætsudøvere har nærmere et problem med, at de ikke spiser nok kulhydrater. Har kroppen lave glykogendepoter, kan muskelvæv omdannes til sukkerstoffer, så man i realiteten kan tabe muskelvæv, hvis man ikke tilfører kroppen nok kulhydrater. Mange idrætsfolk er meget fokuseret på om de nu får nok kulhydrater, så de glemmer at få nok proteiner. Men hvis du har et afslappet forhold til mad og drikker din skummemælk, spiser din havregryn, rugbrød med ost og magert oplæg og til aftensmåltidet får fisk, fjerkræ eller kalkun med masser af grove grønsager - så får du de proteiner du skal have. Hvis du får dækket dit behov for proteiner, vil ekstra proteiner ikke give dig større udholdenhed eller færre skader. Lavt indtag af kuldhydrater og dermed lave glykogendepoter kan være årsag til dårligere udholdenhed og længere restitution. Med venlig hilsen Dorthe Rasmussen

Klik her for at komme til gomotion.dk