Klik her for at komme til gomotion.dk

Hej Jeg er en pige på 24 der er aktiv i motions center 4-5 gange om ugen og er begyndt at løbe træne igen. Jeg er 180 og vejer ca 69 kg. jeg er ikke til det store madlavning. Jeg ved ikke hvad jeg skal spise for at få nok af alt, så jeg har overskud til træning og skole. mvh Kristina

Hej Kristina Du skal først og fremmest sørge for at planlægge dine måltider, så du ikke "glemmer" at spise. Derudover skal du sørge for at få spist varieret. Du behøver ikke at være den store kok, for at få noget godt og sundt mad. Alligevel kræver det, at du bruger lidt tid på det, da det ellers kan blive lidt ensformigt. Hvis du går på en uddannelse, arbejder eller andet, kan det godt være svært at nå at lave mad om morgenen. Det kan derfor være en god idé, at forberede noget af maden dagen før. Som aftensmad eller frokost kan jeg anbefale: (1 person) Rissalat - 50g naturris med forskellige grøntsager og 150g kylling. Soya kan bruges, hvis du kan lide det. Pastasalat - 50 pasta med frisk eller frysetørret dild, 3-4 oliven, (½-1 spsk.) tidselolie og 100g rejer. Saft fra en ½ citron hældes over. Hvis du kan finde grovpasta vil jeg anbefale det istedetfor. Desværre er det ofte kun special forretninger der forhandler denne vare. Som mellemmåltider kan jeg anbefale: Sandwich lavet af groft brød, med salat og tun/kyllingepålæg/kalkunpålæg. Hvis du synes det er lidt tørt, kan du komme dressing på. Der er mange gode fedtfattige eller fedtfrie dressinger på marked, men den hjemmelavet smager oftest bedst. Fromage Frais kan blandes med: - dild, salt, peber, lidt citron. eller - purløg, finthakket forårsløg, salt, peber Et mellemmåltid kan også være en skive rugbrød med et stykke frugt til. Det er hurtigt og nemt at have med i tasken på travle dage. Jeg har skrevet flere forslag til forskellige marinader til kylling / kalkun, i svaret til Lars d. 4 april som spørger "hvor meget skal jeg spise". Hilsen Christina

Klik her for at komme til gomotion.dk