Klik her for at komme til gomotion.dk
Hej
Jeg vil gerne vide om jeg bevæger mig nok da jeg lige har 25 kg der gerne skulle smides, jeg har som opstart af min læge fået Letigen i juni da jeg da vejede 112 kg fordelt på 172 cm har pt. tabt de 12 kg, jeg svømmer 1000 meter x 1,styrketræning 1½ timer x 2, bodytoning & ABS 2 til 3 timer alt i alt om ugen, derudover synes jeg selv jeg nu spiser rimeligt fornuftigt, conflakes m/skummemælk om morgenen, salat m/brød til frokost, magert kød om aftenen hovedsagligt kalv og kylling med grøntsager, ris, pasta
Hej Susanne
Jeg vil starte med at ønske dig tillykke med din flotte start på din nye livsstil.
Jeg ved desværre ikke om din vægt stadig væk er på vej nedad eller om den er gået i stå. Hvis vægten stadigvæk er på vej nedad skal du ikke bekymre dig, men bare nyde at dit hårde arbejde giver resultater.
Derimod, hvis den er gået i stå er der 2 områder du skal kigge på:
1. Din kost. For at tabe dig skal du spise mindre end det du forbrænder.
2. Den mængde du bevæger dig er med til at bestemme, hvor meget du forbrænder og dermed hvor meget du kan tillade dig at spise.
Helt konkret betyder det, at hvis din vægt er gået i stå skal du enten spise færre kcal. eller bevæge dig noget mere.
Du har valgt at svømme, hvilket jeg synes er fremragende. Jeg synes at det lyder som en del ABS træning, den del ville jeg ændre til 1 time pr. uge og erstatte med 2 gange 45 min. med lav intensitet på en konditionscykel. Du kan holde øje med din puls ved at bruge pulsmåleren på kondicyklen eller låne et pulsbælte i dit træningscenter. Pulsen skal ikke overstige 140 slag pr. min.
Hvis du er på ferie eller ikke har mulighed for at komme i dit træningscenter er det så dejlig nemt at fortsætte træningen ved at gå lange ture i et moderat tempo 3 - 4 gange 45 min. fordelt på en uge.
Har du prøvet at skrive din kost ned for en hel dag over en periode? Det kan overraske mange, hvor meget det betyder at gøre det. Jeg tror uanset højde og drøjde at vil alle blevet påvirket af "hvad vi bør spise!" Når vi skal til at skrive sort på hvidt, at vi har spist en plade chokolade eller en pose vingummi, kommer der en irriterende dårlig samvittighed op i os. Det er egentlig en fordel i en vægttabs periode, for så kan det være at vi simpelthen helt undgår chokoladen og vingummien for at undgå konfrontationen ved nedskrivningen.
Hilsen
Christina Kelstrup
Klik her for at komme til gomotion.dk