Klik her for at komme til gomotion.dk
Til fysioterapeut Arvid Hansen
Pænt goddag - jeg er en fysioterapeutstuderende, der skal skrive projekt om belastningen på knæ og hofter ved aerobic og i særdeleshed step. Jeg har været på flere biblioteker uden held, så jeg tænkte, at du måske kender noget til området eller har kendskab til undersøgelser eller relevant litteratur. Jeg ville blive lykkelig for et hurtigt svar.
Smil fra Mette
Til Mette.
Det er et spændende område du har valgt at afdække. Der er mig bekendt ikke skrevet specifikt om belastningen på knæ og hofte ved disse to former for idræt.
Det jeg kan sige om belastningen i knæ og hofter er af mere generel karakter med focus på biomekanikken.
Fod-knæ og hofte er en lukket kæde, hvor samarbejdet er meget vigtigt for hvor stor belastningen bliver i ledene.
For at knæet har gode betingelser er det yderst vigtigt at foden og ankelled er stabil og i den korrekte stilling. Hvis foden er hyperproneret når personen går op af trappe vil det tvinge tibia ind i en indadrotation og dermed roterer tibia i forhold til lårbenet hvor patelaesenen sidder fast og dermed kommer der en valgusstilling i knæleddet og dermed adducerer og indaadroterer hofteleddet og dermed overbelastes hofte.Derfor er det vigtigt at fodtøjet der benyttes til aerobic og step er af en kvalitet der sikrer at foden har optimale betingelser.
Som ved al anden idræt er det foden der har fat i underlaget . Alle afvigelser vil resultere i øget belastning af foden selv, men også de tilhørende samarbejds partnere.
Platfodethed, nedsunken forfod, hulfod, hammertå o.s.v. vil påvirke personens måde at sætte foden i underlaget på og dermed ændres biomekanikken i knæ og hofte.
Triathlon Landsholdets læge Andreas Hartkoppf har publiceret en undersøgelse med EMG målinger på fritidsløbere.Alle større muskelgrp. øger deres aktivitet under løb. Lårets forside muskel Quadriceps øger sin aktivitet med 172 % , hasemusklerne med 86 %, skinnebensmuskulatur med 56 % og på 96 % i lægmuskulatur under løb sammenlignet med gang.
Læg så der oven i yderligere belastning hvis personen er platfodet, hyperproneret o.s.v.
Held og lykke med dit projekt.
Med venlig hilsen
Arvid Hansen
Klik her for at komme til gomotion.dk