Klik her for at komme til gomotion.dk
Hej, jeg er 22 år og min bmi er på 20,4 og er derfor overhovedet ikke overvægtig, men derfor kan man jo godt have en del fedt på kroppen. Jeg er især begyndt at få appelsinhud. Kan det trænes væk. Jeg træner ca. 3 gange om ugen i fitness center som er meget kompineret af styrketræning, bodytoning og cardiotræning.
Hej Maria
BMI er et udtryk for din vægt i forhold til din højde. Den tager ikke hensyn til, hvor meget der er fedt eller muskler. Det betyder, som du selv skriver , at din fedtprocent godt kan være høj.
"Appelsinhud" kommer af den fedt, der ligger i underhuden. Det er individuelt, hvordan fedet lagers på kroppen. Nogle danner hurtigere fedt i underhuden, imens andre danner mere fedt inde omkring organerne.
At træne 3 gange om ugen er et godt udgangspunkt.
Sørg for, at du ved hver træning får brugt 30 min på at arbejde med pulsen.
Således regner du den puls ud der giver dig det optimale udbytte af din træning:
- 220 minus din alder.
- Herefter tager du 60 - 70% af din max puls.
Træning kan gøre meget, men i samspil med en velovervejet kost er du sikker på at opleve kropslige forandringer.
-Spis 1,2g protein/kg kropsvægt. (kylling, fisk, rejer, kalkun, cheasy produkter, broccoli, bønner, kvark)
-Spis fiber(rugbrød, havregryn, knækbrød, med min. 10g fiber pr. 100g)
-Spis 6 måltider om dagen(3 hovedmåltider + 3 mellem måltider)
-Drik rigeligt med vand (ca. 3 liter)
-Spis proteinrigt efter en træning
-Spis fedtfattigt
Fedt pr. 100g
Brød 5,0g
Mælk og mælkeprodukter 1,5g
Ost 18,0g
Kød og kødpålæg 12,0g
Mayonnaisesalater 15,0g
Morgensmadsprodukter 10,0g
Færdigretter/dressinger 5,0g
(anbefalinger fra Hjerteforeningen)
Jeg ved ikke om træning kan fjerne "appelsinhud", men jeg ved at træning og en afbalanceret kost kan reducere fedtvæv.
Det vigtigste er, at du ikke tror, at du kan lave mirakler på 3 måneder. Du skal give det god tid.
Hilsen Christina Kelstrup
Klik her for at komme til gomotion.dk