Klik her for at komme til gomotion.dk
Kære brevkasse
Jeg er 37 år gammel og var så uheldig, at jeg forstuvede min ene ankel i julen 02. Der var kraftig misfarvning og moderat hævelse. Røntgenfoto viste ingen brud. Den har tidligere været forstuvet -dog værre end i denne omgang. Jeg har generelt "løse" ankler og træder let forkert, selv på jævnt underlag.
I forsommeren begyndte jeg at dyrke motion: styrketræning i maskiner, lidt step (holdt dog hurtigt op pga. smerter) og gymnastik. Problemet er nu, at jeg får intense smerter i foden. Smerten trækker op i ankelleddet men er værst på ydersiden af foden og under foden. Næsten al fysisk aktivitet kan fremprovokere smerter. Min læge mener, at jeg har seneskedebetændelse i foden og at jeg skal træne med vippebræt (har købt eet). Men jeg er meget i tvivl om dette, da det lige præcis er de sideværts bevægelser der hyppigst giver smerter. Mit spørgsmål er så om vippebrættet er vejen frem? Skal der fysioterapi til - eller noget andet? Og hvis jeg skal træne på vippebræt, hvor tit og hvor længe? Jeg har ledt efter træningsprogrammer for vippebræt men har ikke fundet noget. Har I et link? Jeg vil helst ikke helt holde pause fra motionen, da jeg er ved at få smag for det og synes jeg har gavn af det på alle andre måder end lige min ankel.
På forhånd tak for hjælpen!
Venlige hilsner
Marie
Kære Marie
Vippebrædt er vigtigt men der skal flere tiltag igang . Du skal undersøges effektivt og grundigt hos en fysioterapeut med indsigt i genoptræning af ankelled.
I Odense kan du få god hjælp hos Klinik for Fysioterapi, Vester Stationsvej 11 på tlf. 66130460.Her kan du samtidig få vurderet din fodstilling og evt løbestilsanalyse
Med venlig hilsen.
Arvid Hansen
Klik her for at komme til gomotion.dk