Klik her for at komme til gomotion.dk

Hej For ca. 2½ måned siden pådrog jeg mig en skade i ankle under en fodboldkamp. Det er vidst et forstrukket ledbånd. De første 3 dage kunne jeg ikke gå på den. Jeg er begyndt at træne igen, men det gør ondt når jeg sparker til bolden. Jeg bruger også noget sportstape, men den hindre ikke smerterne. Hvor langt tid vil der egentligt gå før at skaden går væk og hvad kan jeg gøre ved det? MHV Mads

Hej Mads Den rigtige behandling af en ankelforstuvning er at køle den ned med det samme, få elastikbind på og holde benet i ro, gerne højt. Derefter skal benet holdes i ro et par dage. Men så skal man forsigtigt begynde at bevæge og belaste ankelleddet mere og mere, for at anklen ikke skal blive stiv. Hvis en ankelforstuvning ikke behandles korrekt, kan man desværre have glæde af den i lang tid. Så jeg vil foreslå dig, at du hos din egen læge får en henvisning til en fysioterapeut, som kan hjælpe dig med at få trænet din ankel op igen. Denne træning kan bestå af øvelser, som træner anklens bevægelighed, men også styrke og stabilitet, så du ikke falder og forstuver anklen igen Endelig kan du anskaffe dig en ankelbandage, som kan modvirke at anklen kommer ud i yderstillinger den ikke bryder sig om. Dette kan også forebygge at du bliver skadet igen, - og er lidt blidere ved huden end en tapening. Venlig hilsen Thomas Kaiser Bandagist og fysioterapeut

Klik her for at komme til gomotion.dk