Klik her for at komme til gomotion.dk
Hej
Jeg har dyrket vægtløftning(som i træk & stød, ikke vægttræning) i en del år. Jeg havde så en lidt uheldig tid hvor min lænd spændte utrolig meget. Det endte jo selvfølgelig galt til sidst, og jeg fik et knæk i lænden undet et tungt løft.
Efter en uge i sengen(hvor jeg knap kunne vende mig) begyndte jeg at få det bedre. På et senere tidspunkt gik jeg til en kiropraktor og han røntgen-fotograferede min ryg.
Det vi så på billederne var at de to nederste ryghvirvler var presset sammen. Det er jo lidt en kold spand, men jeg vil ikke opgive træningen.
Så kom jeg til tænke på de bind man kan købe(jeg har ikke så meget ud af bælter), og tænkte at det måske kunne hjælpe med at støtte, nu hvor ryggen er på hjælpemotorer.
Den har dette varenr: AS4017
Mange tak
Nicholas
Hej Nicholas
Det er en alvorlig rygskade du har der og du skal tage situationen alvorligt. Frem for styrketræning skal du focusere på stabilitetstræning af din truncusmusculatur d.v.s. mavemuskler og rygmuskler herunder de små dybtliggende Multifidi.
Forum
Start en debat om
emnet her >>
Træningen skal udføres på den måde at du i alle dine øvelser laver en forspænding i din muskelcylinder der omkredser din rygsøjle.
Er du i tvivl om du spænder maven korrekt kan du stille dig med siden til et spejl og slap af i maven. Tøm nu lungerne for luft ved at puste ud, bliv ved at pust ud indtil du ikke har mere luft i lungerne og så vil du se hvordan mavemusklerne presser maven ind.
Denne forspænding er vigtig at lave i alle dine øvelser, også ved skulder og nakkeøvelser. Det er samtidigt vigtigt at du har rygsøjlen i en korrekt stilling d.v.s med det normale lændesvaj.
Jeg kender ikke det omtalte varenr. men tvivler på det vil have nogen effekt at støtte lænden i og med dine to nederste hvirvler er presset sammen. Denne tilstand forværrer du hvis du løfter tungt uanset du bruger støttebind eller ej.
Opsøg faguddannet personale der kan tilrettelægge et seriøst træningsprogram til dig.
M.v.h.
Arvid Hansen
Klik her for at komme til gomotion.dk