Klik her for at komme til gomotion.dk

Vi er 4 mænd som skal køre et 24 timers MTB løb i Norge. Løbet afvikles efter Le Mans princippet. Vi regner med at køre 45 min til en time ad gangen. Vi er meget i tvivl om hvad form for ernæring vi skal indtage i vores pauser. Håber I kan hjælpe. Med venlig hilsen, Moose-Team

Hej Daniel Interessant problemstilling i dermed har. I vil jo kun få et sted mellem 2:15 - 3:00 timers pause mellem de enkelte ture. Problemet ligger i, at man skal fylde op med kulhydrat inden næste tur, men samtidig bør man ikke spise kulhydrat for tæt på starten af et fysisk arbejde! Grunden til det sidste er, at man øger blodsukkerniveauet og insulinudskillelsen hvilket kan medføre et blodsukkerfald, når arbejdet starter. For at opfylde kulhydraterne effektivt, skal man indtage kulhydrater der giver et højt blodsukkersvar, så hurtigt som muligt efter arbejde. Disse vil dog kunne give den meget negative effekt som omtalt ovenfor, hvis de indtages for tæt på næste "etape". (Der er links til dette nederst) I skal nok gå efter en kombination af indtagelse af 1 - 1,5 g kulhydrat pr. kg kropsvægt lige efter etapen og igen efter en time til halvanden. Derefter kun evt. væske (uden kulhydrat!) frem til næste etape. Normalt anbefaler man 1 g pr kg lige efter arbejde fordi det giver maksimal insulinstimulering. Men det er muligvis ikke nok til at dække forbruget, hvis I kun indtager to "portioner". Det kommer dog an på intensiteten og graden af samtidig fedtforbrænding. Samtidig er der også spørgsmålet om hvor meget I kan indtage under cyklingen. Indtag 15 gram protein i form af proteinpulver lige efter etaperne samtidig med kulhydraterne.

Klik her for at komme til gomotion.dk