| Hvis man er vant til en meget aktiv livsstil og f.eks. dyrker aerobic, kan det være svært under graviditeten at skulle vænne sig til en mindre aktiv tilværelse. Et vældig godt alternativ kunne være vandaerobic. Det er som om den gravide krop er skabt til at bevæge sig i vand. Med vandaerobic kan den gravide pige få udmærket motion uden at risikere at overanstrenge kroppen. Når man bærer rundt på 10-15 kilo ekstra, er det en rar fornemmelse at lade vandet bære noget af vægten en stund i svømmebassinet. |
|
Faktisk påstår eksperterne, at hvis du vejer 60 kilo, vil det føles mere som bare 6 kilo i vandet.
Annonce: Yoga for gravide DVD >>>
En anden fordel er, at du måske kan undgå at få så hævede knæled og ankler under graviditeten, hvis du dyrker vandaerobic. Vandaerobic sørger også for, at du holder dine mavemuskler stærke, og kan måske endda skåne dig for at få de spindelvævslignende blodudtrækninger på benene. Motionen kan også hjælpe til at mindske morgenkvalmen. Et ekstra plus er, at når du bevæger dig i vand, vil det give dig ro i sindet og dermed være medvirkende til at afbalancere eventuelle humørsvingninger.
Al motion virker som en vitaminindsprøjtning, og efter en gang workout udført i vand, som virker oppebærende, vil du føle dig opfrisket og ikke udmattet, som du ville være blevet af almindelig aerobic.
Desuden er det bevist, at kvinder der dyrker motion, får det nemmere i fødestuen. Disse kvinder kommer også nemmere af med de overflødige kilo efter fødslen.
Vandaerobic er en ideel form for motion under graviditeten, da de gravide kvinder forbliver afkølet, mens de motionerer. Og dette er vigtigt, da kvinder der bliver overophedet under dyrkning af motion kan skade deres babyer og måske forårsage fødselsdefekter.
Da der ikke er to graviditeter, der er ens, må det stærkt anbefales, at du rådfører dig med din læge, før du påbegynder nogen form for motionsprogram under graviditeten. Selv om vandaerobic har mange fordele, er der bestemte bevægelser, der ikke er sikre, når man er gravid. F.eks. er det en god idé at undgå enhver form for sammenpresning af maven. Det er heller ikke godt at hoppe eller springe ud i vandet, da det kan føre til forstrakte muskler og rygproblemer. Hvis du er i tvivl, så spørg instruktøren, om det nu er sikkert.
Ved dyrkning af alle former for sport under graviditeten, bør man benytte sig af alternative måder at gøre det på, som ikke stresser kroppen, når man er gravid. Der er forskellige forholdsregler, man bør iagttage i de forskellige stadier af graviditeten, og ved al form for workout bør man samtidig bruge de vejrtrækningsteknikker, de fleste kvinder idag lærer under fødselsforberedelserne.