Ergometercykel
Overvejer du at anskaffe dig en ergometercykel, er der flere forhold at tage stilling til. Først og fremmest er der prisen! Anskaffer du dig en billig type af dem, der kan købes i eksempelvis supermarkeder, så bliver du sikkert aldrig glad for den, og den lever helt klart ikke op til de krav, der bør stilles.

En god ergometercykel skal være solid og have både sadel og styr, der minder om en rigtig racercykel. Det vigtigste er svinghjulet og bremsesystemet. Svinghjulet skal være tungt for at sikre et flydende tråd, og bremsesystemet skal ligeledes være stabilt, sådan at trådet bliver flydende. Udseendet er underordnet, men en blæret cykel kan jo virke mere motiverende end noget, der ligner østtysk design. Klappe-sammen modeller er måske nok praktiske, men er ofte af dårlig kvalitet og ender blot med at samle støv under sengen! Pedalerne bør ideelt set have mulighed for fastspænding af fødderne – og optimal være født til rigtige cykelsko. Man bør også undersøge, hvor mange watt belastningen maksimalt kan komme op på. De fleste ”seriøse” ergometercykler kan typisk yde op til 400 Watt, hvilket for de fleste er rigeligt. Skal man gå mere seriøst til værks og har en meget god kondition, skal man dog have fat i en, der kan yde mere end 400 Watt – specielt ved intervaltræning.

Ergometercyklen træner alene underkroppen. Det er rigeligt til at give en optimal belastning af kredsløbet, men man vil altså ikke få nogen lokal træningseffekt af overkroppen. Cykling med lav frekvens og høj belastning kan være ganske effektivt som styrketræning af underkroppen.

Løbebånd
Anskaffelse af et løbebånd er en lidt mere omstændig affære end anskaffelse af en ergometercykel. Man skal tage stilling til både: Løbeflade, motorkraft, hastighed, hældning og dæmpning samt ikke mindst støjniveau – specielt hvis man bor i lejlighed! De fleste kan nok klare sig med et løbebånd af standardtypen, hvor hastigheden kan øges til 16 km/t (3:45 min/km). For den seriøse motionsløber vil dette dog være for lidt, og man bør se sig om efter et bånd, der kan øge hastigheden til mindst 18 km/t (3:20 min/km). Motorkraften er vigtig, specielt hvis man er en tung løber. Hældningen bør kunne indstilles elektronisk, og løbefladen skal ideelt set være så stor som muligt for at give en god løbekomfort.

Fordelene ved et løbebånd er, at det giver en meget effektiv belastning på kredsløbet, da man involverer størstedelen af kroppen under løb. Desværre er belastningen af de enkelte muskelgrupper ikke så høj, så der ses ikke nogen særlig grad af muskelopbygning ved løbetræning. Løb har primært en træningseffekt på benene, og overkroppen involveres primært i en stabiliserende funktion. En ulempe ved løb er, at der er en større skadesrisiko pga. de stød, kroppen skal absorbere.

Crosstrainer
Der findes en række crosstrainere på markedet, der egentlig bare er en stepper og nogle håndtag til at hive i. Ikke videre interessant, og den giver ingen ordentlig følelse af at bruge kroppen på en optimal måde. Vil man have noget kram indenfor denne kategori, skal man have fat i nogle deciderede ellipsetrænere. Ligesom med ergometercykler skal man vælge modeller med tungt svinghjul og effektivt bremsesystem, for at få den mest ensartede og flydende bevægelse. Man skal ligeledes tage stilling til den maksimale ydelse i watt. Visse modeller har foranliggende svingmasse, som derfor er mindre, men giver en mere flydende bevægelse, så man kan ikke afgøre kvaliteten efter svingmassen alene.

Crosstraineren minder til dels om langrend og er derfor også meget effektiv til at belaste kredsløbet. I modsætning til løb er involveringen af overkroppen med en betydelig større belastning. Der er dog ikke nogen videre muskelstyrkende effekt af crosstraineren, men en god lokal aerob træning af alle involverede muskelgrupper. I modsætning til løb er skadesrisikoen meget lav ved denne form for træning.

Romaskine
Den klassiske romaskine, som sikkert kan findes i mange loft- eller kælderrum, er et elendigt sæde, to stive håndtag og noget hydraulisk modstand. Efter fem minutter er man ved at få spat af maskinen og har mere ondt i nakken end en oplevelse af at have presset kredsløbet. En ordentlig romaskine skal efterligne den modstand, der rent faktisk opleves, når man trækker årer gennem vand. Consept 2 romaskinen er en af disse typer, der bruger vindmodstand som belastning, andre typer bruger magnetisk bremsning, men dette giver ikke det samme flow. Vil man kaste penge efter noget virkelig heftigt, kan man købe en WaterRower, hvor modstanden udgøres af skovlblade der trækker gennem vand i et kammer.

Romaskiner en nok det ergometer, der giver den mest helstøbte kredsløbstræning med en stor muskelaktivering af alle involverede muskelgrupper. Samtidig er det også den form for træning, hvor der er det største moment af styrketræning involveret.