| Markedet bugner af ernæringskoncepter med mere eller mindre finurlig sammensætning. Især ”type-kure” der kategoriserer brugerne efter deres blodtype, stofskiftetype, iris og meget andet er voldsomt populære. Fælles for genren er den holistiske indfaldsvinkel til mennesket og kosten. Kurene fokuserer på at afdække dine særegne behov, men i bestræbelserne på at skabe et holdbart koncept kommer de netop til at putte dig i bås. Du bliver til en type i stedet for et individ. |
|
Der er intet videnskabeligt rationale bag de forskellige typeinddelinger. At de alligevel til en vis grad virker slankende skyldes primært, at de får dig til at tænke over hvad du putter i munden, så længe du følger kuren. Undersøgelser bekræfter, at alene det at vi reflekterer over maden og sætter den i system, får os til at spise mindre.
Prøver man at søge efter videnskabelig litteratur om kurene havner kan som oftest i en blindgyde. Af den simple årsag at der typisk er tale om særdeles uvidenskabelige kur. Et af de seneste påhit er Metabolic Typing eller "Spis efter din stofskiftetype", som den ofte kaldes hrehjemme. Kuren føjer sig til den efterhånden lange stribe af "du er enestående og helt speciel derfor skal du spise efter helt specielle rammer" kure a la Spis efter din blodtype m.fl Min personlige vurdering er, disse kure måske nok virker qua deres struktur (man taber sig skam også på en blomkålskur!), men langsigtet er ubrugelige. I det aktuelle tilfælde er der tale om et koncept udviklet af amerikaneren Bill Wolcott. Teorien bag kuren er, at vores krops behov for næring primært er bestemt af vores genetiske baggrund, dvs. vores forfædres tilpasning til områdets geografiske forhold, klima og tilgængelige fødevarer. Ved hjælp af et omfangsrigt spørgeskema finder du ud af hvilken af tre metaboliske typer du tilhører: proteintypen, kulhydrattypen eller den blandede type. Afhængig af din "stofskiftetype" defineres der retningslinier for kostens optimale indhold af kulhydrater, fedt og proteiner, som finpudses hen ad vejen.
Min vurdering, som fagperson og modstander af koncepter der snører folk ene og alene med profit for øje er, at der er tale om endnu et amerikansk koncept, der prøver at sælge ”pakkeløsningen” til et slankere liv. Kuren forsimpler fedmeproblematikken ved at gøre det til et spørgsmål om at spise et bestemt forhold mellem de tre makronæringsstoffer kulhydrat, fedt og protein. Selvom systemet på papiret virker logisk og velbegrundet er der intet videnskabeligt holdepunkt for at det er nødvendigt at definere sin metaboliske type for at finde den kost der slanker. 99% af alle mennesker kan tabe sig ved at spise en kaloriebegrænset, fedtfattig kost, og en lige så stor procentsats kan efterfølgende holde vægten hvis de efterlever de almene anbefalinger om at spise fedtfattigt, groft og proteinrigt, og samtidig dyrker masser af motion. Længere er den ikke.
Som sagt er Metabolic Typing er blot ét ud af mange koncepter der kategoriserer os, under påskud af at vi alle sammen er unikke væsner, der har brug for en individualiseret kost. Andre koncepter, der følger samme tankegang, er den tidligere omtalte blodtypediæt, ”Eat after your colors” af Marcia Zimmermann, der opdeler os i tre farvetyper, den røde, den grønne og den gule, og anbefaler at vi spiser efter vores farvetype, og ”Turn Off The Hunger Switch” af Paul Rivas, der mener, at overvægt er konsekvensen af utilstrækkelige signaler til hjernen, og på baggrund af dette inddeler os i fire typer: dem der har problemer med serotonin, norepinephrine, dopamin og kulhydratoverfølsomhed.
Rivas løser problemerne med kosttilskud og medicin. Andre konceptmagere er Elizabeth Dane, der i sin bog ”Your body, Your diet” forener østerlandsk og vestlig filosofi til at udvikle personlige diæter og træningsprogrammer baseret på seks ”Meta-typer”, og Carolyn Mein, der i sin bog ”Different Bodies, Different Diets” introducerer læseren til 25 kropstyper, kendetegnet ved forskellige fysiske karakteristika og psykologiske behov, med tilknyttede særegne krav til den ideelle kost og motion.
Problemet ved de forskellige "type-kure" er ikke kun at de er baseret på et meget skrøbeligt fundament, men også, at de sjældent efterleves særlig længe, og dermed rummer en indbygget fiasko. De færreste mennesker orker at følge de nævnte kure i længere tid, især hvis de bliver tvunget ind i en kategori, der dikterer en masse mad man ikke bryder sig om og forbyder meget af det man godt kan lide.
Vil du rette op på dine kostvaner gør du i mine øjne klogt i at vrage markedets mange kure og i stedet konsultere en fagperson. Han/hun vil grangiviligt kunne hjælpe dig til at finde ind til lige netop de justeringer, der vil gavne dig. Det koster lidt kroner (nogen er dyrere end andre), men pengene vil helt sikkert være bedre givet ud end til useriøse bøger, underlige kosttilskud og mærkelige madvarer.