Gode slankekure
Pulverkur
Fedtfattig kost
Kaloriereduceret diæt / Kostplan
Kalorietælling
Pulverkur plus almindelig mad
Pulverkur plus en ugentlig spisedag

Læs om disse slankekure på side 2 her >>

Dårlige slankekure
Skillekostprincippet og Fit-4-life
Dr. Atkins diæt
Grapefrugtkuren
Monodiæter
Anti-kulhydrat diæten
Zonediæten
Rigshospitalets stofskiftekur
Blodtypediæten
Spis mindre

Læs om dårlige slankekure på side 3 her >>

Pulverkur
Pulverkure har generelt fået et dårligt omdømme. Det er synd og skam for idéen om en pulverkur er utrolig god – det handler bare om at finde et godt pulver, som kan erstatte den almindelige mad og samtidig tilføre den anbefalede dosis protein, vitaminer, mineraler, fedtsyrer og kostfibre. Fordelen ved en pulverkur er, at den meget hurtigt fører til et vægttab. Du vil kunne tabe dig knap 2 kg om ugen. En pulverkur kan derfor give et meget hurtigere og meget større vægttab end almindelig omlægning til fedtfattig kost. Derfor er en pulverkur en god idé, hvis der skal smides mange kilo, eller hvis du af motivationsmæssige årsager gerne vil se hurtige resultater på vægten.

Du kan ikke kurere din overvægt ved hjælp af en pulverkur, men en pulverkur kan være en god første fase i et slankeprogram på to faser. Når du efter et par uger er kommet godt i gang med dit vægttab ved hjælp af pulver, skal du skifte til fase 2. Det betyder, at du nu skal fokusere på at ændre de gamle og forkerte spisevaner til nyere og sundere. Samtidig er det også en god idé at begynde at motionere.

Problemet med pulverkure har hidtil været, at mange bruger pulveret forkert, og samtidig har mange producenter tilsyneladende svært ved at tilsætte tilstrækkeligt protein i pulveret. Det er uheldigt, fordi for lidt protein fører til tab af muskel- og organmasse. Dermed falder stofskiftet, så man lettere tager på efter kuren – og ofte mere end man tabte.

Fedtfattig kost
Princippet om at skære ned på kostens fedtindhold uden overordnet set at spise mindre er blevet meget populært. En gennemgang af videnskabelige undersøgelser har imidlertid vist, at man kun taber 2-3 kg i gennemsnit over nogle måneder ved at spise fedtfattigt. Det gennemsnit dækker over en betydelig variation, så nogle taber mange kilo, mens andre stort set ikke taber sig, selvom de spiser meget lidt fedt.
Det betyder ikke, at du ikke skal spise fedtfattigt. Princippet om fedtfattig kost ad libitum kan godt bruges til vægttab, men det kræver, at du formår at tænke på andet end fedt og fedtenergiprocent. Der er nemlig mange andre faktorer i kosten, der spiller ind, når kroppen skal af med de ekstra kilo. Det kan du læse mere om her [Link til artiklen ”Spis fedtfattigt på den rigtige måde]. Generelt er fedtfattig kost bedst egnet til at holde vægten nede – dvs. til at forebygge vægtøgning – og altså ikke til at fremme selve vægttabet hos overvægtige mennesker.

Kaloriereduceret diæt / Kostplan
Disse diæter findes i mange afskygninger. Princippet er, at du følger en bestemt kostplan med nøje opgivne mængder af de enkelte fødevarer. Planen er designet til et bestemt total kalorieindhold, der giver vægttab i passende tempo. Et godt kalorieniveau for de fleste er 1.500 kcal pr. dag. Det er tilpas lidt til at give et hurtigt og stort vægttab. Samtidig giver det plads til så meget mad, at du kan få dækket sit behov for næringsstoffer.

Du skal især tænke på at få nok protein og kalk på en kaloriefattig diæt. Fidusen i de kaloriereducerede diæter er, at du bevidst styrer mad- og kaloriemængden ned til et passende niveau. Med mindre du er i stand til at kontrollere dig selv så bevidst resten af dit liv, kan du kun betragte kaloriereduceretdiæt som den første af to faser, hvor den anden fase er den vægtvedligeholdende, som er baseret på fedtfattig ad libitum kost og masser af motion.

Kalorietælling
Kalorietælling er en mere fleksibel udgave af den faste, kaloriereducerede diæt. Ved hjælp af kalorietabeller kan du sammensætte din egen diæt med et bestemt kalorieindhold. Det er en udmærket metode, men det er vigtigt samtidig at sammensætte kosten, så den indeholder tilstrækkeligt protein, vitaminer og mineraler. En daglig multivitamin- og –mineraltablet er dog altid en god idé, når man er på kaloriefattig slankekur baseret på almindelige fødevarer i stedet for pulver.

Pulverkur plus almindelig mad
Denne variant af pulverkuren er godt for dem, der f.eks. gerne vil spise aftensmad med familien, eller som synes en ren pulverkur er for barsk. Mange moderne slankekoncepter er baseret på princippet om, at du erstatter alle dagens måltider med pulver eller lignende og spiser almindelig aftensmad. Hvis du ikke tager fuld dosis pulver, skal du være opmærksom på, at aftensmåltidet skal have et højt proteinindhold, så du får protein nok total set. Det sundeste og mest slankende aftensmåltid i den sammenhæng er baseret på magert kød (100 g) og grøntsager (ad libitum), hvor kødet giver de manglende proteiner, og grøntsagerne giver fylde.

Du kan også vælge at tage fuld dosis pulver, der således dækker alle kroppens behov, og supplere med noget lækkert og forbudt hver dag – f.eks. en øl, et stykke wienerbrød eller en pose slik. Konsekvensen er selvfølgelig, at du så taber dig det mindre. Men da du allerede er langt nede i kalorieindtagelse, vil du tabe dig, selvom du tillader dig selv en velkontrolleret mængde af et eller andet lækkert hver dag.

Pulverkur plus en ugentlig spisedag
Denne variant af pulverkuren har vist sig at give de bedste langtidsresultater, da det er lettere at overholde på den på længere sigt. Princippet er, at du er på pulverkur, evt. pulver plus almindelig mad på en eller anden måde, 6 af ugens dage og på den 7. dag har du tilladelse til at spise som du vil. Dvs. helst noget sundt og fedtfattigt. Men det er tilladt at skeje ud, hvis det er det, der skal til for at samle kræfter til en ny uge på pulver.

Læs om de gode slankekure på side 2 her >>

Skillekostprincippet og Fit-4-Life
Skillekostprincippet er vidt udbredt i alternative kredse – det er bl.a. et centralt element i Fit-4-Life konceptet. Princippet dikterer, at du ikke må spise stivelse og protein i samme måltid, da fordøjelsessystemet angiveligt ikke kan finde ud af at fordøje begge næringsstoffer samtidig. Det er det rene vrøvl. Tværtimod er det en fordel at spise stivelse og protein samtidig, da stivelse har en besparende effekt på proteinomsætningen – dvs. stivelse gør, at mere protein bliver brugt til muskelopbygning og andre vitale processer og mindre går til spilde som brændstof. Samtidig bliver det i praksis lettere at spise fedtfattigt, hvis du både kan vælge mellem stivelsesrige og proteinrige fødevarer.

Dr. Atkins diæt
Dr. Atkins diæt er blevet utrolig populært i USA – og utrolig udskældt fra ekspertside. Kuren går stort set ud på, at du skal spise det modsatte af, hvad de officielle anbefalinger ellers fortæller. Du skal spise mere fedt, også det usunde mættede fedt, og samtidig spise mindre kulhydrater. Det lyder som det rene volapyk – og det er det også. Med mindre du samtidig tæller kalorier eller spiser meget ensformigt, så er det usandsynligt, at du vil tabe dig på denne diæt. Tværtimod vil de fleste tage på af Dr. Atkins kostsammensætning. Derudover kan diæten ikke dække alle kroppens behov for vitaminer og mineraler, og den indeholder alt for meget mættet fedt, der øger blodets indhold af kolesterol.

Grapefrugtkuren
Grapefrugtkuren har eksisteret siden 1930’erne, hvor den først blev kaldt Hollywood kuren. Idéenkommer af, at man dengang troede, at grapefrugter indeholder et særligt fedtforbrændende enzym. Det har siden givet anledning til en lang række varianter af slankekure baseret på grapefrugter som en vigtig ingrediens. Faktum er, at grapefrugt ikke indeholder noget magisk enzym. Men du taber dig selvfølgelig, hvis du kun spise grapefrugter. Det er dog en temmelig sur, kedelig og usund måde at tabe sig på.

Monodiæter
Grapefrugtkuren er et eksempel på det fagfolk kalder for en monodiæt, dvs. en slankekur baseret på en enkelt eller ganske få forskellige fødevarer. Monodiæter virker ved at trætte appetitcentret i hjernen, som normalt kræver variation for at blive stimuleret. Når du kun tillader dig selv at spise én ting, så spiser du automatisk mindre, end hvis du måtte få mange forskellige fødevarer. På den måde kan man tabe sig på stort set alt: æg, pølser, agurker, bananer, kålsuppe, osv. Ulempen er, dels at det i længden bliver kedeligt at spise det samme hver dag, dels at du bliver fejlernæret og øger din risiko for at blive syg.

Anti-kulhydrat diæten
Denne diæt ligner i praksis meget Dr. Atkins kur. Den er baseret på en misforstået frygt for kulhydrater og deres evne til at stimulere frigørelsen af hormonet insulin. I USA er kuren blevet et stort hit, siden den populære talkshow vært Oprah Winfrey begyndte at støtte kuren offentligt. Kuren giver ganske rigtigt et stort vægttab de første dage, men det er ikke fedt, du taber. I stedet tømmer du kulhydratdepoterne, hvor der også er lagret meget vand. Tømningen af kulhydratdepoterne gør det ulideligt at følge kuren ret længe af gangen, fordi både hjerne og muskler foretrækker kulhydrater som energikilde.

Zonediæten
Zonediæten er endnu et eksempel på smart amerikansk fidus. Konceptet går ud på at spise efter en bestemt fordeling mellem kulhydrat, fedt og protein, fordi det ifølge opfinderne er den eneste måde, du kan tabe dig på. Hvis du sammensætter din kost inden for denne zone, skulle du forbrænde mere fedt. Ligesom Dr. Atkins diæt indebærer Zonen , at du skal spise betydeligt mere fedt og protein end anbefalet, og det øger ligesom de øverig anti-kulhydrat slankeprincipper risikoen for sygdom og fejlernæring.

Rigshospitalets stofskiftekur
Slankekuren har cirkuleret i årevis, men kuren har intet med Rigshospitalet at gøre. Den siges at forbedre stofskifte, men den påstand holder ikke. Kuren er samtidig underlødig i forhold til en lang række næringsstoffer.

Blodtypediæten
”Spis efter din blodtype” lyder foreskriften i en ny bog. Det er et eksempel på et ganske raffineret forsøg på at snyde overvægtige mennesker. Der er ingen som helst dokumentation for, at man skal spise på en bestemt måde afhængig af sin blodtype.

Spis mindre
De færreste mennesker kan tabe sig ved at beslutte sig for bevidst at spise mindre mad. Det er nødvendigt at have en realistisk målsætning og ramme med hensyn til kalorieindtagelse. Og du er nødt til kun at bruge kalorietælling som første fase i et samlet, langsigtet slankeprogram. Hvis du blot beslutter dig for at spise mindre, svarer det til at tage et elastik og spænde det længere og længere ud for hver dag. Før eller siden er elastikket spændt så langt ud, at det springer. På samme måde er det med at spise mindre. For hver dag der går, hvor du anstrenger dig for at spise mindre, presser sulten sig mere og mere på for til sidst at overmande dig, så du falder i og spiser for meget – eller måske får et decideret ædeflip.