---

I al sin enkelthed er testen fantastisk god. Man får et mål for pulsen under standardiseret arbejde og man får et udtryk for pulsfaldet efter arbejde. Testen er hurtigt overstået, den kræver ikke maksimal indsats og kan laves derhjemme. Testen er dog ikke særlig god til at sammenligne forskellige personer. Dette skyldes flere forhold.

1) Højden af bænken vil belaste personer med forskellig højde forskelligt.

2) Ikke alle mennesker har samme maksimalpuls og vil derfor have forskellig puls under arbejdet.

3) Alder og køn spiller ind på resultatet.

At træde op og ned af en bænk i fem minutter føles ikke særlig idrætsrelevant. Men testen kan uden problemer overføres til løbebånd, cykelergometer, romaskine o.l. Ved at fastsætte den samme belastning fra gang til gang kan puls og pulsfald følges. På et løbebånd sættes hastigheden fx til 12 km/t og der løbes i fem minutter. Pulsen måles ved slutningen og er udtryk for energikravet under arbejde. Umiddelbart efter løbet sætter man sig ned og måler pulsfaldet som under Harvards steptest. På ergometer indstiller man belastningen på en fast værdi hver gang.

Testen kan udvides med at arbejde ved flere intensiteter, dermed kan man fastlægge en funktion for pulsen i forhold til arbejdsbelastningen. Udfra denne funktion kan man derefter fastsætte en maksimal aerob arbejdsbelastning udfra maksimalpulsen. Dette kræver dog, at man kender/bestemmer sin maksimalpuls. Flere ergometertests benytter dette forhold. Fastsættes der på denne måde en maksimal arbejdsbelastning, kan denne omregnes til en egentlig maksimal iltoptagelse. Der er dog en hel del usikkerhedsfaktorer ved denne testform.

Som så ofte, er der en række fejlkilder man skal være opmærksom på.

1) Temperaturen kan spille ind på resultatet. Hvis testen udføres under varme vil pulsen være højere under arbejdet.

2) Væskebalancen skal være i orden. Er man dehydreret vil pulsen også være forhøjet.

3) Kaffe og rygning umiddelbart før testen vil ligeledes øge pulsen under arbejdet og påvirke resultatet.

4) Som noget helt specielt skal nævnes bevægelsesøkonomien. Det betyder hvor effektivt man kan udføre et vist bevægemønster. Bliver man bedre til at udføre løbebevægelserne vil energikravet ved en given hastighed falde. Bevægelsesøkonomien er dermed blevet bedre. Det betyder, at der er et mindre krav til kredsløbet og derfor vil pulsen være lavere. Det behøver derfor ikke nødvendigvis at være kredsløbet, der er forbedret ved pulsfald under arbejde. Hvorom alting er, vil et pulsfald altid være udtryk for forbedret præstation i den givne idræt.