Klik her for at komme til gomotion.dk

Disse hormoner har steroidstruktur og vil i kroppen kunne omdannes til testosteron og nortestosteron. De forhandles under navne som: DHEA, androstendion, og norandrostendion (og beslægtede). Alle disse stoffer har været på markedet siden 1997 og er i dag på dopinglisten i Danmark.

De sælges dog frit i eks. USA og kan købes via internettet. Import er ulovlig og køb af stofferne er derfor illegalt.
 


De sælges i USA som kosttilskud, men norandrostendion og norandrostenediol kan i kroppen bliver omdannet til nortestosteron og som nandrolon (egentlig nortestosteron) videre til norandrosteron.

Norandrosteron bruges som indikator for indtag af nandrolon. Grænsen for norandrosteron i en urinprøve er 2 ng/ml og denne kan overskrides ved indtag af norandrostenedione og norandrostenediol.

De senere års store antal af dopingdomme for nandrolon kan derfor være et udtryk for et stort misbrug af hormon precurcers og ikke et decideret nandrolonmisbrug. Omvendt kan denne viden dog også bruges til at dække over et nandrolonmisbrug!

Androstendion og androstendiol kan øge testosteronkoncentrationen i urinen få timer efter det er indtaget. Det kan give en postiv testosterontest, fordi testosteron øges mere end epitestosteron. Herved øges ratioen (T/E) mellem disse to. Overskrider ratioen 6 - som er dopingværdien - er man ude i to år!

MEN tester man positiv er det ud, ligemeget hvad.



Det der er vigtigt er, at selv om disse stoffer forhandles som kosttilskud er det en fuldstændig misvisende etiket. Kosttilskud er normalt tilskud af stoffer der hører til ernæringen som: vitaminer, mineraler, sporstoffer og deciderede næringsstoffer som protein- og kulhydratpulvere eller som kreatin der indgår i normal kost.

Androstendion o.l. er deciderede steroid hormoner. Disse hormon precurcere har kun et formål. Det er at de skal omdannes til deciderede anabole hormoner som testosteron og nortestosteron. Det er derfor en måde at omgå et decideret hormonmisbrug. Uheldigvis kan disse hormoner også omdannes til østrogen!

Effekten af prohormoner er klart overvurderet specielt for DHEA og derfor vil det være ekstra dumt at blive dopingdømt pga. af indtag af prohormoner.

 



Klik her for at komme til gomotion.dk