Klik her for at komme til gomotion.dk

En langdistanceløbers hastighed er bestemt af tre faktorer. Den maksimale iltoptagelse, udnytningen og løbeøkonomien. Den maksimale iltoptagelse er bestemt af hjertets evne til at pumpe iltet blod ud til de arbejdende muskler. Udnytningen er et udtryk for den relative belastning man kan holde over en given distance. Denne evne er bestemt af lokale faktorer i musklerne samt den mentale evne til at presse sig selv.    


Løbeøkonomien er et udtryk for hvor meget ilt løberen skal bruge til af løbe ved en bestemt hastighed. Løbeøkonomien er bestemt af en række forskellige faktorer som kropskomposition, løbestil, fibertypesammensætning, muskelstyrke, smidighed og neuromuskulært samspil.

For en mellemdistanceløber spiller udnytningen ingen rolle. Her er det den anaerobe kapacitet der bestemmer hvor høj belastning der kan løbes på, da intensiteten overstiger den maksimale iltoptagelse. Iltoptagelse og løbeøkonomi er stadig afgørende for præstationen, da en stor del af stofskiftet dækkes aerobt – specielt på 1500m distancen.

En afgørende faktor for løbeøkonomien er løberens spændstighed. I landingen skal benets strækkemuskler ”gribe” løberen. De arbejder under forlængelse (ekcentrisk) som en bremse og umiddelbart efter skal de arbejde under forkortning (koncentrisk) for at løfte løberen og sætte af. Denne type arbejde kaldes stretch-shortening cycles fordi musklerne først strækkes for derefter at trække sig sammen. Under udstrækningen oplagres der energi i muskel-/senevævets elastiske elementer og den oplagrede energi kan udnyttes i den efterfølgende sammentrækning. Under udstrækningen påvirkes strækrefleksen tillige og medfører en reflektorisk sammentrækning af musklerne.

En spændstig løber vil have en hurtigere skridtafvikling og dermed kan løbeøkonomien forbedres. Plyometrisk træning af benenes muskler kan betegnes som en form for afsætstræning efter landing. Træningsformen benyttes primært af springere, sprintere og i andre eksplosive idrætsgrene der stiller krav til spændstighed.

De senere år har der været stor fokus på styrketræning for langdistanceløbere. Man har tidligere typisk trænet styrkeudholdenhed med lav belastningen og mange gentagelser. Den nyeste forskning viser dog, at denne træningsform ikke er videre effektiv – hvis den overhovedet har nogen effekt! Paavolainen et al. har derimod vist, at spændstighedstræning kunne forbedre løbeøkonomien og præstationen for orienteringsløbere. Paavolainen et al. benyttede en kombination af plyometriske øvelser, sprinttræning og eksplosiv styrketræning med moderat belastning. To nyligt publicerede undersøgelser viser nu, at specifik plyometrisk træning kan forbedre løbeøkonomien og præstationen.

Kilder:
Paavolainen L et al.
Explosive-strength training improves 5-km running time by improving running economy and muscle power
Journal of Applied Physiology 86(5): 1527, 1999

Spurrs RW et al.
The effect of plyometric training on distance running performance
European Journal of Applied Physiology, 89:1-7, 2003

Turner AM et al.
Improvement in running economy after 6 weeks of plyometric training
Journal of Strength and Conditioning Research, 17(1): 60-67, 2003

 



Klik her for at komme til gomotion.dk